50 (nye) ting, du ikke vidste om sex
Hvilken ugedag surfer folk mest porno? Hvorfor bliver kønshår ikke så lange som dem på hovedet? Og hvilken mand har haft sex med flest kvinder? Alle disse ting - og 47 andre lumre sager - ved du, når du har læst denne artikel.
1.
Du kender sikkert udtrykket 'sex sælger'. Men det er faktisk ikke sandt. Det tyske firma MediaAnalyzer offentliggjorde i 2005 resultatet af en undersøgelse, der viste, at under 10 procent af mændene kunne huske hvilket varemærke, der blev reklameret for i en seksuelt ladet reklame. Blandt kvinderne kunne kun halvdelen huske, hvilket varemærke reklamen handlede om.
2.
Så sex sælger altså ikke. Det gør sæd til gengæld. Verdens største sædbank, Cryos Danmark, betaler op til 500 kr. pr. aflevering, forudsat at kvaliteten er i top. Du (og din sæd) skal dog igennem en godkendelsesprocedure først, og officielt er det ikke din sæd, du får penge for, men din ulejlighed og transportudgifter.
3.
Apropos sæd, så parrer visse blækspruttearter sig ved, at hannen blot svømmer forbi hunnen og skyder hundredvis af små 'pile' med sæd afsted, som så borer sig ind i hunnen og gør hende gravid, uanset om hunnen er klar til den slags forpligtelser eller ej. Ikke noget med tre dates før sex, pinlige middage hos svigerforældrene eller venindegodkendelse; stodderen svømmer bare forbi, får udløsning og smutter videre. Det er det, vi altid har sagt: Blæksprutter har det bare nemmere.
4.
Kvinder har sex 17 procent oftere end mænd ifølge det amerikanske blad Men's Fitness. Og her gik du og troede, at du var uforholdsmæssigt tit liderlig.
5.
Når du får orgasme, lukker amylgada - et lille område i din hjerne, der blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner - ned.
6.
Det antikke Grækenlands multigeni Aristoteles havde styr på mange ting, men testikler var ikke hans stærke side. Den ellers så kloge fætter mente, at testiklerne var en slags vægtlodder, der var forbundet med stemmebåndet. Det, mente han, var forklaringen på, at drenges stemmer blev dybere, når deres testikler i begyndelsen af puberteten faldt ned i pungen.
7.
De første japanske kondomer var lavet af skildpaddeskjold
8.
Den dag i dag findes der folk, der tror, at asiatiske kvinders skeder vender vandret - i modsætning til den mere normale lodrette variant. Rygtet startede i 1800-tallets USA, hvor tusindvis af kvindelige kinesiske immigranter havde svært ved at få arbejde og måtte ty til prostitution for at overleve. De hvide, mandlige bordelejere spredte rygtet for at lokke kunder til, og eftersom der ikke var noget internet at faktatjekke påstanden på, troede størstedelen af den amerikanske befolkning på historien.
9.
Videnskaben har kun kendt klitoris' sande form siden 2005, hvor den australske læge Helen O'Connell opdagede, at den hidtidige antagelse - at klitoris har form som en lille bakke ('kleitoris' er det græske ord for 'lille bakke') - var forkert. I virkeligheden er klitoris mere pyramideformet.
10.
Kvinder kan blive gravide op til otte dage efter sex.
Her ser folk prono
11
Hvad, surfer du stadig porno på en computer? Så er du snart del af mindretallet. En opgørelse fra 2013 viser, at kun 51 procent stadig brugte computeren til at se porno med. 40 procent brugte primært deres smartphone, og 9 procent brugte deres tablets.
12.
Om du er en fiss'ka'l eller ej, kommer i sidste ende an på ét tal: Hvor mange du har haft sex med i forhold til gennemsnittet. Magasinet Men's Health lavede for nylig en international undersøgelse, hvor de brasilianske og kroatiske mænd kom ind på en delt førsteplads med et gennemsnit på 11 sexpartnere hver. Altså 11 kvinder fordelt over et helt liv. Come on, det kan du da godt slå, ikke?
13.
Ligesom snefnug er ikke to kvinders kønsdele ens. Det er individuelt, hvordan de mange nervebaner er fordelt, så du kan altså ikke bare køre på rutinen og give din nye kæreste samme tur som din eks.
14.
Det er videnskabeligt bevist, at din smertegrænse øges, når du er seksuelt ophidset.
15.
Hvis du 1) er giga-nørd helt ind til knoglemarven, og 2) for længst har opgivet håbet om at se en nøgen kvinde i virkeligheden, kan du drøne en tur forbi fleshlight.com, skrive 'avatar' i søgefeltet, og vupti, så kan du for omkring 500 kr. få denne fikse pakke tilsendt. Leveres naturligvis med 3D-briller.
16.
Ifølge retrevo.com tjekker 36 procent af folk under 35 år deres Facebook- og Twitter-konti som det første efter sex.
17.
Går du efter mindst mulige indsats, når du skal tilfredsstille damer i sengen, så undgå kontorpiger. Stillesiddende arbejde forkorter nemlig de muskler i lårene og omkring hoften, hun skal bruge for at få en ordentlig orgasme.
18.
Stod det til dig, behøvede et knald ikke vare mere end tre minutter. Men du skal jo have damen med, og det kræver gerne både forspil og et kvarters oralsex at bringe hende up to speed. Den lange opvarmningstid er dog ikke en kritik af dine evner på et lagen, siger videnskaben; når kvinder onanerer alene, tager det ifølge tidsskriftet Journal of Sexual Medicine i gennemsnit 12 minutter at nå klimaks.
19.
Hvert tiende barn i Europa bliver undfanget i en IKEA-seng. Histroen melder ikke noget om, hvorvidt sengen er blevet betalt først.
20.
30 procent af amerikanske teenagere er stadig jomfruer, når de fylder 19 år - selvom Girls Gone Wild forsøger at bilde dig noget andet ind.
21.
Der bliver solgt syv Viagra-tabletter hvert sekund. Og så er kopiprodukterne ikke engang talt med.
5 facts fra vores venner på PornHub
De flinke folk fra PornHub.com er ikke blot gode til at finde videoer med pæne damer, men deler også en masse spøjs statistik om trafikken på deres site. Uden den service havde vi aldrig vidst, at:
- Trafikken på PornHub.com steg med mere end 43 procent i den amerikanske stat Maine, da mange virksomheder og offentlige kontorer måtte holde frostlukket 8. januar i år.
- Et gennemsnitligt besøg på PornHub varer 8 minutter og 56 sekunder.
- Januar er årets travleste måned på PornHub. August er den mest trafikfattige måned.
- Mandag er den travleste ugedag på PornHub, mens der er mindst trafik på sitet om søndagen. Men der er du jo også i kirke, ikke? (Eller stener amerikansk fodbold i fjerneren)
- Den mest sete video i 2013 var 'Farrah Abraham Teen Mom Sex Tape' med mere end 12 millioner visninger. Farrah Abraham er kendt fra reality-showet Teen Mom.
23.
På verdensplan er omkring 65.000 par i gang med at knalde, mens du læser denne sætning. Skynd dig at finde en dame og hjælp til. Vi venter her imens.
24
The American Psychiatric Association klassificerede homoseksualitet som en sindslidelse indtil 1973.
25.
Britiske spioner brugte engang sæd som usynligt blæk, men stoppede, fordi det begyndte at lugte, når det ikke længere var friskt.
26.
I antikkens Grækenland var det mest almindelige slangudtryk for blowjobs 'at spille fløjte'. Ordet blowjob har rødder tilbage til 1800-tallets London, hvor prostituerede og deres kunder kaldte det for et 'blowsy'.
27.
Vil du have mere sex? Køb dig en rød skjorte. Ifølge tidsskriftet Journal of Experimental Psychology er en gruppe amerikanske forskere nået frem til, at kvinder føler sig 40 procent mere tiltrukket af en mand, hvis han er iført en rød skjorte.
28.
Den pulsering, din kæreste kan mærke, når hun får orgasme, er faktisk hendes livmoder, der forsøger at indsamle sæd.
29.
1400-tallets bedst sælgende stykke skønlitteratur var Historien om de to Elskende, en erotisk roman skrevet af en mand, der senere gik hen og blev pave Pius 2.
30.
Sæd er godt for huden. Det indeholder nemlig proteiner, der opstrammer huden og reducerer rynker. Held og lykke med at overbevise din kæreste om dét, når hun står foran spejlet og bekymrer sig om, at hun har poser under øjnene.
31.
Kvinder har siden 1400-tallet barberet deres kønshår af for at slippe af med fladlus og lignende problemer. For at skjule sygdommene tyede adskillige kvinder til såkaldte merkiner - parykker til kønsdelene. Tricket var især populært blandt prostituerede i Victoriatidens England.
32.
Grundlæggeren af match.com, Gary Kremen, mistede sin kæreste til en mand, hun havde fundet på match.com.
3 lækre kvinder, der påstår at være jomfruer
Julianne Hough
25-årig professionel danser, countrysanger og skuespillerinde. Mest kendt fra det amerikanske tv-program Dancing with the Stars og genindspilningen af filmen Footloose.
Taylor Swift
24-årig sangerinde, kendt fra en masse irriterende sange i radioen.
Teyana Taylor
23-årig sangerinde, p.t. på kontrakt med Kanye Wests pladeselskab GOOD Music.
34.
Kønshår har, ligesom alt andet hår på kroppen, et 'vækstprogram', der afgør, hvor længe håret kan vokse. Det er derfor, din manfro ikke vokser sig så lang som dit hår på hovedet.
35.
Hvis du ALDRIG har sex - ikke engang solosex - skrumper din penis med tiden. På den anden side er det næppe ret vigtigt for dig, hvis du ikke interesserer dig for sex (og hvorfor hulen læser du så denne artikel?).
36.
En enkelt sædcelle indeholder DNA-information nok til at fylde 37,5 MB.
37.
Rapgruppen Suspekt baserede et helt album på det, og det er en vigtig del af plottet i filmen Braveheart. Vi taler om konceptet prima nocte - første nat på dansk - hvor en konge eller lensherre ifølge legenden havde ret til at knalde en kvinde på hendes bryllupsnat før ægtemanden. Problemet er, at det bare er netop dét: en legende. I århundreder har historien gået på, at den lokale konge eller fyrste ved lov havde dibs på alle nygifte kvinder. Men historikerne har endnu ikke fundet et eneste spor af denne lov i hverken lovbøger, kongelige dekreter, retslige dokumenter eller opslagsværker, og ikke en eneste kvinde er nogensinde blevet udpeget ved navn som offer for prima nocte. Med andre ord: Det er bare en god røverhistorie.
38.
Forskere fra University of California har fundet ud af, at mænd, der hjælper til med rengøringen, får 50 procent mere sex end dem, der ikke gør. Hvis du bor hos dine forældre, skal du nok tage dén oplysning med et gran salt.
39.
Vibratoren blev opfundet for at kurere kvindeligt hysteri. I 1800-tallets England masserede læger f.eks. den hysteriske kvindes kønsdele, indtil patienten opnåede orgasme, men de mange håndledsskader og ømme skuldre fik i 1869 lægen George Taylor til at opfinde en dampdreven vibrator. 11 år senere tog en anden læge, Joseph Mortimer Granville, patent på den første elektromekaniske vibrator.
40.
Den russiske kvinde Tatyana Kozhevnikova kan løfte 14 kg med sine skedemuskler. Så hvis hun insisterer på at komme først, SÅ LADER DU HENDE KOMME FØRST.
41.
Mennesket er ikke det eneste dyr, der prostituerer sig; pingviner gør det også. Ifølge den britiske zoolog Fiona Hunter går hunnerne - selv om de er i et fast forhold med en han - ofte ud på egen hånd for at samle småsten til deres reder. Men i stedet for at finde stenene på ærlig vis, har de sex med singlehanner i bytte for småsten. Samtlige hunpingviner, dr. Hunter, har observeret bytte sex for småsten, har haft en mage i forvejen, men hannerne har tilsyneladende ingen idé om, hvordan hunnerne skaffer deres sten.
42.
To kondomer giver ikke dobbelt beskyttelse - faktisk øger det i stedet risikoen for, at de går i stykker på grund af friktion.
43.
John Harvey Kellogg, opfinderen af Kellogg's Cornflakes, knaldede ikke sin kone en eneste gang i løbet af de 40 år, de var gift. Samtlige deres syv børn var adopteret.
12 måder at sige 'sex' på
Thailandsk: phe??
Italiensk: sesso
Russisk: ????
Tyrkisk: seks
Nepalesisk: s?ksa
Islandsk: kynlíf
Finsk: sukupuoli
Bengalsk: li?ga
Koreansk: segseu
Azerbajansk: cinsi
Fransk: sexe
græsk: fýlo
45.
Ordet 'sex' kommer i øvrigt af det latinske sexus, som betyder 'køn' - altså som i mand eller kvinde. Det oprindelige udtryk for den sjove aktivitet var 'seksuelt samleje' eller 'seksuel kongres', dvs. et møde mellem kønnene. Den engelske forfatter D.H. Lawrence krediteres generelt som den, der indførte det kortere og mere catchy udtryk 'sex' i begyndelsen af 1900-tallet. Han skrev i øvrigt nogle lumre bøger, der i mange år var forbudt i hjemlandet.
46.
I oldtidens Kina mente man, at graviditet kunne undgås ved at drikke kviksølv eller bly efter sex. Uheldigvis førte det i stedet til sterilitet. Og død.
47.
På engelske og amerikanske hotelværelser finder man ofte en bibel. Det var også tilfældet på Damson Dene Hotel i England, da Jonathan Denby købte det i 2011. Men Denby mente ikke, der var stor efterspørgsel på biblen blandt hans gæster, så han udskiftede dem alle med husmorporno-romanen Fifty Shades of Grey. Den lokale præst har brokket sig, men Denby har stadig Biblen liggende til de gæster, der spørger efter den.
48.
I USA dør op mod 1.000 personer hvert år som følge af kvælning i forbindelse med sex. Det er lige så mange, som der bliver myrdet i New York på et år.
49.
De prostituerede var de eneste, der gik i høje hæle i det gamle Rom. På den måde kunne deres kunder nemt, men diskret udpege dem i bylivet. Høje hæle har altså været forbundet med sex siden Cæsar.
50.
Ved du, hvem der har knaldet flest damer i hele verden? Nej, ikke Charlie Sheen, men ellers godt gæt. Svaret er Fidel Castro, Cubas tidligere diktator. En af hans tidligere ansatte har afsløret, hvordan han og andre medlemmer af Castros sikkerhedskorps hver dag blev sat til at finkæmme strandene ved Havana for at finde piger til den kommunistiske leder. Castro ville have en ny kvinde hver dag til frokost, en til aftensmaden, og ofte også en til morgenmaden. I 1999 opgjorde Castro selv antallet af kvinder, han havde haft sex med, til 35.000. Hvilket svarer til omkring 50.000 i dag, selv hvis han har sat tempoet ned på sine gamle dage.