Magasinet M!

50 vjirkli fede og sjowe sjitater om alkohol

Hvorfor lave en artikel kun med citater om sprut, øl og likør? Homer Simpson siger det vist bedst: "Alkohol! Grunden til - og løsningen på - alle livets problemer."

"Smukke kvinder får os til at købe øl. Grimme kvinder får os til at drikke øl."
Al Bundy (Ed O'Neill) i tv-serien Vore Værste År

"Jeg drikker champagne for at fejre, når jeg vinder. Og jeg drikker champagne for at trøste mig selv, når jeg taber."
Napoleon Bonaparte, fransk kejser

"Jeg er ligeglad med, hvor frigjort verden er ved at blive. En mand vil altid blive bedømt på, hvor meget alkohol han kan drikke. Og kvinder vil blive imponeret, uanset om de vil eller ej."
Doug Coughlin (Bryan Brown) i Cocktail (1988)

"Jeg har ondt af folk, der ikke drikker. Når de vågner om morgenen, har det det så godt, som de kommer til at have det resten af dagen."
Frank Sinatra, amerikansk sanger

"En intelligent mand er nogle gange nødt til at drikke for at kunne være sammen med fjolser."
Ernest Hemingway, amerikansk forfatter

"I stedet for at advare gravide kvinder mod at drikke, skulle de hellere advare kvindelige alkoholikere mod at knalde."
George Carlin, amerikansk komiker

"Man er ikke rigtig fuld, hvis man kan ligge på gulvet uden at holde fast i noget."
Dean Martin, amerikansk crooner

"Otto Brandenburg skal være med i en ny film og for første gang have en stuntman. Han skal nemlig drikke et glas mælk."
Poul Glargaard, dansk skuespiller

"Jeg har ikke et alkoholproblem. Kun når jeg ikke kan finde noget at drikke."
Tom Waits, amerikansk musiker

"Det var en kvinde, der fik mig til at drikke. Og jeg har ikke engang fået takket hende."
W.C. Fields, engelsk komiker og skuespiller

ANNONCE

"Mælk er for babyer. Når du bliver voksen, bliver du nødt til at drikke øl."
Arnold Schwarzenegger, østrigsk skuespiller, bodybuilder og politiker 

"Jeg drikker ikke vand. Fisk knalder jo i det."
Oscar Wilde, irsk forfatter

"Hvis du holder op med at ryge, drikke og dyrke sex, lever du faktisk ikke længere. Det føles bare sådan."
Clement Freud, engelsk politiker

"Alkohol er muligvis menneskets værste fjende, men i bibelen står der, at du skal elske din fjende..."
Frank Sinatra, amerikansk sanger

"En horde af bøfler kan kun bevæge sig så hurtigt som den langsomste bøffel i flokken. Så når flokken bliver jaget, er det de langsomste og svageste bagest, der bliver dræbt først. Denne naturlige udvælgelse er godt for hele flokken, fordi den generelle fart og sundhed for hele flokken bliver ved med at blive bedre på grund af de regelmæssige drab på de svageste.
Den menneskelige hjerne fungerer på samme måde. Den arbejder kun så hurtigt som de langsomste hjerneceller. Overdrevet indtag af alkohol dræber -som vi alle ved - hjerneceller. Men naturligvis angriber alkoholen de langsomste og svageste hjerneceller først. Altså eliminerer regelmæssigt indtag af øl de svagere hjerneceller og gør hjernen til en hurtigere og mere effektiv maskine. Det er derfor, du altid føler dig klogere efter et par øl."
Cliff Clavin (John Ratzenberger) i tv-serien Sams Bar    

"Det er ikke et rigtigt land, hvis det ikke har et ølmærke og et flyselskab. Det hjælper, hvis det også har et slags fodboldhold eller nogle atomvåben, men som minimum skal det have sit eget ølmærke."
Frank Zappa, amerikansk musiker

"Nogle dage er mit hoved fyldt med så vilde og originale ideer, at jeg knap kan ytre et ord. Andre dage er sprutbutikken lukket..."
Frank Varano, italiensk-amerikansk musiker

"Jeg fortsætter med at være i live, til Atomenergikommisionen finder et sikkert sted at begrave min lever."
Phil Harris, kaptajn på kutteren Cornelia Marie i Livsfarlig Fangst på Discovery

"Du kan ikke drikke hele dagen, hvis du ikke starter om morgenen."
Celia Rivenbark, amerikansk forfatterinde

"Jeg drikker kun ved to anledninger: Når jeg er tørstig, og når jeg ikke er tørstig."
Brendan Behan, irsk digter og forfatter

ANNONCE

"Det er aldrig musikken, der får mig på dansegulvet... Altid alkoholen, altid!"
Mick Øgendahl, dansk komiker

"Da jeg læste om alkohols skadelige virkninger, holdt jeg op med at læse"
Henny Youngman, britisk komiker

"Jeg holdt op med at drikke, fordi jeg var træt af at vågne op i min bil, mens den kørte 140 km/t."
Richard Pryor, amerikansk komiker

"Øl er beviset på, at Gud elsker os og gerne vil have, at vi er glade."
Benjamin Franklin, amerikansk videnskabsmand og politiker

"Det kræver kun én drink, før jeg er fuld. Jeg kan bare aldrig huske, om det er den 13. eller den 14."
George Burns, amerikansk komiker

"Min læge bad mig om at holde øje med mit drikkeri. Nu drikker jeg foran et spejl."
Rodney Dangerfield, amerikansk komiker

"Jeg drikker altid whisky, inden jeg sover for at forhindre tandpine. Jeg har aldrig haft tandpine, og jeg har heller ikke i sinde at få det."
Mark Twain, amerikansk forfatter

"Øl får dig til at have det på den måde, som du burde have det på uden øl."
Henry Lawson, amerikansk digter og forfatter

"At ville indføre alkoholforbud i det 20. århundrede er en omtrent ligeså pervers ide, som hvis et hospital ville afskaffe bedøvelsen." 
Jacob Paludan, dansk forfatter

"Du kan kende forskel på tysk vin og eddike på etiketten."
Mark Twain, amerikansk forfatter

ANNONCE

"I vin er der visdom, i øl er der frihed - og i vand er der bakterier."
Benjamin Franklin, amerikansk videnskabsmand og politiker

"Vær forsigtig med stærke drikke. Det kan få dig til at skyde en skatteopkræver - og ikke ramme."
Robert A. Heinlein, amerikansk sci-fi-forfatter

"Jeg ved, at jeg er ved at drikke mig selv langsomt ihjel, men på den anden side har jeg heller ikke travlt."
Robert Benchley, amerikansk humorist

"Ikke alle kemikalier er dårlige. Uden kemikalier som for eksempel hydrogen og oxygen ville det ikke være muligt at lave vand, som er en vital ingrediens i øl."
Dave Barry, amerikansk forfatter

"Problemet med nogle mennesker er, at når de ikke er fulde, er de ædru."
William Butler Yeats, irsk digter

"Når du stopper med at drikke, skal du deale med den fantastiske personlighed, der fik dig til at drikke i første omgang."
Jimmy Breslin, amerikansk journalist og forfatter

"Jeg kan lide at lave min primære research i barer, hvor folk er mere tilbøjelige til at fortælle sandheden eller - i det mindste - lyve mindre overbevisende, end de gør i briefinger og bøger."
P.J. O'Rourke. amerikansk satiriker, journalist og forfatter

"Øl er uden sammenligning den største opfindelse i menneskehedens historien. Jeg giver jer ret i, at hjulet også var en fin opfindelse, men hjulet er altså ikke nær så godt til pizza."
Dave Berry, amerikansk forfatter

"Den vigtigste grund til at drikke er ønsket om at kunne opføre sig på en bestemt måde - og være i stand til at skyde skylden på alkohol."
Mignon McLaughlin, amerikansk journalist og forfatter

"Ingen soldat kan kæmpe, hvis han ikke bliver fodret med bøf og øl."
John Churchill, engelsk adelig og general

ANNONCE

"Jeg brugte en masse penge på sprut, damer og hurtige biler. Resten ødslede jeg bare bort."
George Best, nordirsk fodboldspiller

"Det er bedre at tænke på kirken, når du sidder i baren, end at tænke på baren, når du sidder i kirken."
Martin Luther, tysk reformator

"Jeg drikker for meget. Sidste gang, jeg gav en urinprøve, var der en oliven i den."
Rodney Dangerfield, amerikansk komiker

"Engang, under forbudstiden, blev jeg tvunget til at leve en uge på intet andet end mad og vand."
W.C. Fields, engelsk komiker og skuespiller

"Jeg har en virkelig god selvkontol. Jeg drikker aldrig noget stærkere end gin før morgenmaden."
W.C. Fields, engelsk komiker og skuespiller

"Du skal ikke begære din nabos hus. Medmindre de har en velassorteret bar."
W.C. Fields, engelsk komiker og skuespiller

"Jeg kokkererer med vin. Somme tider putter jeg det endda i maden."
W.C. Fields, engelsk komiker og skuespiller

"Af og til når jeg reflekterer over alle de øl, jeg drikker, bliver jeg flov. Så kigger jeg ned i glasset og tænker på arbejderne på bryggeriet og alle deres håb og drømme. Hvis jeg ikke drak øl, ville de måske blive afskediget, og alle deres drømme ville blive knust. Så siger jeg til mig selv, at det er bedre, jeg drikker den øl, så de kan få deres drømme opfyldt, i stedet for at være selvisk og være bekymret for min lever."
Jack Handey, amerikansk humorist

"Arbejde er forbandelsen for drikkeklassen."
Oscar Wilde, irsk forfatter

"Det er en misforståelse, at man ikke kan more sig uden spiritus, men det er da heldigvis en misforståelse, der sjældent opstår."
Storm P, dansk tegner

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce