6 fede biograffilm, du skal se i november
Året lakker mod enden. Og her er der som regel tradition for, at nogle af de største film har premiere. I november kan du bl.a. opleve Stephen Spielberg tilbage i topform samt Tom Hardy spille et sæt hårdkogte gangstertvillinger

Premiere: 5. november
Med: Michael Shannon, Andrew Garfield, Laura Dern med flere
Derfor skal du se den: Fordi Ramin Bahrani virkelig ser ud til at få sit gennembrud med dette hjerteskærende drama om en familie, som bliver smidt ud af deres hjem af en grådig ejendomsmægler. Både Shannon, Garfield og Dern skulle ifølge de amerikanske anmeldere levere noget af årets bedste skuespil.
SE OGSÅ: Her er halvårets bedste film

Premiere: 5. november
Med: Tye Sheridan, Logan Miller, Joey Morgan med flere
Derfor skal du se den: Fordi det meget vel kan gå hen at blive dette års Zombieland. Christopher Landon - manden bag sidste års Paranormal Activity-film og manuskriptforfatter til den intelligente Disturbia - instruerer, mens den talentfulde Tye Sheridan (Joe, The Tree of Life, Mud) spiller hovedrollen i denne horrorkomedie, som handler om en flok spejderdrenge, der skal redde verden fra et zombie-udbrud. Det lyder dumt, men også virkelig sjovt. Og så er tæskelækre Sarah Dumont med.

Premiere: 12. november
Med: Tom Hardy, Emily Browning, Taron Egerton med flere
Derfor skal du se den: Fordi Tom Hardy har vist sig at være en af de mest alsidige skuespillere i Hollywood i øjeblikket. Denne gang spiller han to roller i én film - nemlig gangstertvillingerne Ronald og Reginald Kray, som terroriserede London i 1950'erne og 60'erne. Og så hjælper det også på det, at det er manden, der skrev L.A. Confidential og Mystic River, som både har skrevet og instrueret Legend.

Premiere: 18. november
Med: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson, Liam Hemsworth med flere
Derfor skal du se den: Fordi du selvfølgelig skal have afslutningen på trilogien, der bare er blevet bedre og bedre med tiden. Vi håber selvfølgelig, at Lawrence og co. kommer til at levere et af årets actionbrag (næstefter den nye Bond-film, selvfølgelig).

Premiere: 26. november
Med: Tom Hanks, Mark Rylance, Alan Alda med flere
Derfor skal du se den: Fordi det snildt kan gå hen at blive årets storfilm. Spielberg instruerer, Coen-brødrene har skrevet manuskriptet, og Tom Hanks spiller hovedrollen i denne kommende koldkrigsfilm. Er du færdig, vi glæder os - også selvom det er ved at være lang tid siden, Spielberg har lavet noget fedt (Okay, Lincoln var fed nok, hvis man er til amerikansk politik - men War Horse... Seriøst?). Men ifølge de amerikanske anmeldere skulle det være en Steven Spielberg i absolut topform.

Premiere: 26. november
Med: Ben Foster, Jesse Plemons, Lee Pace med flere
Derfor skal du se den: Fordi historien om manden, der i årevis snød hele verden, Lance Armstrong, nu får sin egen spillefilm. Ben Foster ser ud til at væres perfekt castet som den amerikanske dopingrytter, og når Stephen Frears har påtaget sig instruktørrollen kan det ikke gå helt galt.