6 fede film, du kan fordrive juledagene med
Vi har undladt at fyre Alene Hjemme, Gremlins og Die Hard på listen, da du ca. bliver bombarderet med dem 26 gange i løbet af juledagene. I stedet bør du kaste dig over disse 5 klassikere samt en spritny film
Instruktør: Bob Clark
Medvirkende: Peter Billingsley, Melinda Dillon, Darren McGavin med flere
Hvorfor: Bob Clark er ikke just kendt for at være en mesterinstruktør, hvilket han med flere film på IMDBs liste over de 100 værste film nogensinde selv understreger. Men med A Christmas Story rammer han plet. I filmen følger du den unge Ralphy, som vokser op i 40'ernes USA. Den oversentimentaliserer aldrig barndommen, men beskriver i stedet de uretfærdigheder, du oplever som præ-teenager. Alt i alt en hjertevarm og virkelig sjov familiefilm, du kan se igen og igen.
Se den på Netflix
Instruktør: Henry Selick
Medvirkende: Danny Elfman, Chris Sarandon, Catherine O'Hara
Hvorfor: Tim Burton har skrevet filmen, hvilket kan ses på det mørke univers. The Nightmare Before Christmas er et makabert take på julefilms-genren, som handler om kongen af Halloween Town, der opdager Christmas Town. Han fascineres og kidnapper herefter julemanden og prøver selv at tage sig af rollen som den glade gavegiver. Men han har virkelig svært ved at forstå konceptet. Udover den fremragende animation er soundtracket også yderst sublimt med klassikere som "This is Halloween" og "What's This?"
Instruktør: Sofia Coppola
Medvirkende: Bill Murray, Paul Shaffer, Michael Cera med flere
Hvorfor: Netflix har smidt denne korte film med geniale Bill Murray i centrum på deres site her op til jul. Heri følger du Murray, som frygter, at ingen vil dukke op til hans nye stand-up-show, på grund af at en forfærdelig snestorm har ramt New York. Med gæsteoptrædener af både George Clooney, Miley Cyrus og Chris Rock, der alle spiller sig selv, er det en hylemorsom måde at spendere en lille time af juledagene på.
Se den på Netflix
Instruktør: George Seaton
Medvirkende: Edmund Gwenn, Maureen O'Hara, John Payne med flere
Hvorfor: Du har sikkert set genindspilningen af denne film utallige gange. Ringer Tror du på Julemanden? ikke en klokke? Men originalen er som ved de fleste film den klart bedste. En hyggelig gammel mand kommer til New York og påstår, at han er julemanden. Det fører til, at han bliver indlagt på den lukkede. Herefter beslutter en ung advokat sig for at forsvare ham i retten ved at argumentere for, at vi altså har med den ægte vare at gøre. Det kan godt være det lyder skørt, men der er bare et eller andet magisk over filmen, hvilket titlen også understøtter.
Instruktør: Frank Capra
Medvirkende: James Stewart, Donna Reed, Lionel Barrymore med flere
Hvorfor: Det er den absolut største juleklassiker i filmhistorien, og den bliver ofte sendt i fjerneren i julen (dog intet i forhold til Die Hard og Alene Hjemme). I filmen møder du den selvmordstruede forretningsmand George Bailey, som får besøg af en engel, der viser ham, hvordan livet vil blive for de mennesker omkring Bailey, hvis han pludselig ikke er der mere. Ekstremt livsbekræftende og passende for en højtid, hvor det handler om at samle og hygge med familien.
Instruktør: Terry Zwigoff
Medvirkende: Billy Bob Thornton, Bernie Mac, Lauren Graham med flere
Hvorfor: Måske den sjoveste julefilm, der nogensinde er lavet. Undertegnede husker i hvert fald kun Elf komme i nærheden af Bad Santa. Det er en film, du nok ikke skal smide på sammen med din lille nevø, da det mest af alt bare ville ødelægge den gode julestemning. Bad Santa handler om den livstrætte Willie Stokes, som hader julen og drikker en del mere, end hvad der helbredsmæssigt er forsvarligt. Hver jul agerer han julemand i diverse stormagasiner med sin lille hjælper Marcus ved sin side. Når centret lukker, plyndrer de det så for værdier. Ikke just i den traditionelle juleånd, men det er også fuldstændigt ligemeget, når Bad Santa er så forrygende, som den er.
Se den på Netflix