Magasinet M!

6 gadgets til en liret vinter

Du behøver slet ikke forlade hytten hele vinteren, når du har en vild køresimulator med 195 tommer skærmplads. Her er 6 sager til indendørs awesomeness.

6 gadgets til en liret vinter
  VESARO 195

Det her er seriøs hardware til kørespillene. Vesaro 195 har hele 195 tommer skærmplads at lege med i form af tre styks 65 tommer kurvede displays, mens der selvfølgelig også er et 5.1 THX-lydsystem og selve rammen med hydrauliske pumper til at give 15 cm. frigang til at simulere en rigtig køretur. Du bliver altså rystet godt og grundigt rundt, og så er det jo bare ekstra fedt, at al den skærmplads sikrer et udsyn til biler i størrelsesforholdet 1:1. Det bliver ikke mere virkeligt - medmindre du sidder i en rigtig bil.

ANNONCE
6 gadgets til en liret vinter
  CICRET BRACELET

Tænk hvis du havde en touchskærm på armen. Ja, det er ret sci-fi-agtigt, men det er alligevel lige præcis, hvad Cicret Bracelet går ud på, og så kan det godt være, at det indtil videre kun er et koncept, men det er stadig ret snedigt udtænkt. Okay, skærmen bliver godt nok lidt utydelig, hvis din arm er tætpakket med behåring. Cicret Bracelet bruger en lille projektor i kombination med otte sensorer til at omdanne din arm til en touchskærm, og så har du bogstaveligt talt alle funktionerne fra din mobiltelefon lige ved hånden. Der er stadig lang vej endnu til et salgsbart eksemplar, men det er da fedt at se, at nogle tekniske folk derude går og arbejder med en revolution for din elektronik

ANNONCE
6 gadgets til en liret vinter
  RS BARCELONA DINING TABLE

Hvis du lige har spist en hovedret ved et RS Barcelona Dining table, kan du fyre op for en omgang bordfodbold som dessert. Det skal nok få gang i systemet, og det er jo oplagt at spille om opvasken, hvis du for eksempel har gutterne på besøg til en herreaften.

6 gadgets til en liret vinter
  ALIENWARE GRAPHICS AMPLIFIER

Er laptoppen for svag til at trække tunge spil? Den klarer Alienware Graphics Amplifier, der i bund og grund er en forstærker til dit grafikkort. Så behøver du ikke bruge kassen på at udstyre den bærbare med en mobil GPU, for Graphics Amplifier har plads til regne-monstre fra både GeForce og Radeon, så du har en tung boks med muskler, der kan blive derhjemme, mens du rykker den lette laptop med på farten.

ANNONCE
6 gadgets til en liret vinter
  RAZOR CRAZY CART XL

Dit indre legebarn bliver glad for det her legetøj. Razor har nemlig i et stykke tid lavet en Crazy Cart til børn, som en voksen dreng godt nok kunne klemme sig ned i, men nu har de endelig valgt at lave en XL-version så de helt store børn også kan lege med. Crazy Cart XL klarer knap 30 km/t takket være elmotoren, og den er ekstremt god til at drifte, så du rigtigt kan smide den gennem svingene. Det er også et dyrt stykke legetøj, men for pokker, hvor ser det sjovt ud.

ANNONCE
6 gadgets til en liret vinter
  DREMEL IDEA BUILDER

Vi slutter med 3D-printeren Dremel Idea Builder, der giver rasende mange muligheder for at få tiden til at gå. Hvis du har god fantasi, kan du bygge alt med sådan en maskine. Den her 3D-printer arbejder med 10 forskellige farver, og den kan lave genstande på op til ganske respektable 23 x 15 x 14 cm. i størrelsen, mens den medfølgende software opsætter printeren med et snuptag.

Så har vi ikke flere sager i denne omgang, men du kan smutte forbi Mandesager.dk, hvis du stadig leder efter noget til ønskelisten til jul.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce