6 hjernedøde eksperimenter med atombomber

Paddehatteskyen fra en atombombe er næsten lige så genkendeligt, som den gyldne måge-logoet fra McDonald's.

Når en atom/brintbombe eksploderer, så sker det med så meget kraft, at intet andet menneskeskabt kan være med.

Men når man nu har den energi, og ikke lige står og skal bruge den til at kaste mod fjenden, hvad kan man så bruge den til?

Det har forskere og videnskabsmænd naturligvis prøvet at finde ud af, og vi præsenterer hermed de seks mest sindssyge eksperimenter med atombomber.

1. Atombombebajere

Du har måske hørt om Operation Teapot? Hvis ikke, så var det en serie af 14 tests af atombomber i USA i 1950'erne. Man havde opbygget små samfund midt i ørkenen - komplet med biler, haver, mannequindukker og hyggelige boliger, som kunne være enhver amerikanske forstad.

Skabene og køleskabene var fyldt med mad og tøj, da man ville teste, hvordan atombomberne påvirkede alle vores dagligdags ting.

Og så var der selvfølgelig øl. Fordi man skal sgu have en bajer ovenpå sådan en bombe. Man havde placeret øl i dåse og på glasflaske 330 meter og 3 km fra en bombe. Derefter analyserede forskerne øllet, og kunne - ikke overraskende - konkludere, at øl på dåse klarede sig bedre end øl på flaske.

Men faktisk kunne man stadig drikke øllen - dog mest til nødsituationerne.

Der var selvfølgelig også en uheldig fyr, som måtte smage på øllene. Og selvom at de teoretisk var nogenlunde okay, så havde øllen tættest på eksplosionen en lidt "underlig" smag.

2. Bore efter olie med atombomber

Da den kolde krig begyndte at miste pusten i 1965, så skulle Sovjetunionen finde på noget andet at bruge deres mange tusinde atombomber til. Og hvilken bedre måde, end at kickstarte økonomien med en ordentlig røvfuld olie?

De næste to årtier brugte de på at sønderbombe deres eget land i håb om at kunne udvinde mere olie, som kunne smøre hele den sovjetiske maskine. Projektet hed meget opfindsomt: "Nuclear Explosions For The National Economy".

Problemet var så bare lige, at olien blev RADIOAKTIV. Den kunne ikke rafineres ordentligt, ligesom mange russere ikke ligefrem var superglade for den evindelige larm af atombomber i baghaven og alle de områder, som ville være utilgængelige i århundreder.

Det var først i 1989, at de stoppede med bomberne. Ikke fordi det endelig gik op for dem, at det var en dårlig idé. Men fordi en international traktat forbød eller meget begrænsede tests af atombomber.

3. Atombomber som konstruktionsarbejde

Det er både tidskrævende og hårdt arbejde, når man skal grave ud til konstruktionsarbejde. Man har tidligere brugt dynamit til at smadre sig gennem bjergvægge, og eksplosioner er jo fede nok. Men med atombomber tog man skridtet videre, og ville besvare det gamle spørgsmål: Hvor meget kan vi smadrer Moder Natur inden hun smadrer os tilbage?

Derfor blev Projekt Gnome skabt. Man plantede en mindre atombombe 300 meter under et stort saltlager, hvorefter man trykkede på "on"-knappen.

Man prøvede at være lidt på forkant med spredningen af stråling, men i starten væltede det alligevel op over jorden i en aller helvedes omkreds.

Et halvt år efter den første prøvesprængning kravlede de ned i hullet for at tjekke deres ødelæggelse ud.

Dybt under jorden havde de nu skabt en kæmpe grotte med gule, blå og lilla vægge fra de radioaktive saltaflejninger.

Projektet blev efter nogle flere sprængninger skrinlagt, da man ret nemt kunne konkludere, at man ikke kunne bygge en fis bagefter - medmindre man har lyst til at dø af stråling.

4. Atombomber på ryggen

Endnu et galt eksperiment. Ligeledes i 1950'erne, hvor atombomber var "the shit", fik en eller anden uligevægtig person den idé, at man kunne lave en mini-atombombe, som kunne være i en rygsæk, som man smed på ryggen af en soldat.

Den fik navnet Special Atomic Demolition Munition - forkortet SADM.

Den 50-100 kg tunge rygsæk kunne så bliver smuglet ind på strategiske steder, hvor soldaten - og hans kammerat - skulle sætte en timer, tage benene på nakken og ellers varme sig i skæret fra paddehatteskyen.

Man testede programmet intensivt med fokus på faldskærmstropper, men man droppede til sidst projektet helt. Nok lidt på grund af det unødvendige i, at to soldater blev kastet ned med faldskærm og skulle skjule en bombe et sted bag fjendens linjer, når man bare kunne smide en bombe fra et fly. Den ville jo alligevel pulverisere alt.

5. Kloakdæksel sendt i rummet med atombombe

Det lyder som noget fra en plat komedie, men den er sgu god nok. Dog er dækslet nok ikke sendt i rummet, men blæst så langt væk, at det aldrig nogensinde er blevet fundet - selvom det vejede 900 kg.

Vi er igen tilbage i 1950erne, hvor man i Operation Plumbbob sprængte en serie bomber, hvor man bl.a. ville undersøge, hvordan man begrænsede spredningen af radioaktivtnedfald fra underjordiske sprængninger.

Ved en af disse tests havde man således svejset et stort dæksel for enden af det rør, hvor der blev skudt en gigantisk atomar kineser af.  

Historien om dækslet, som blev sendt i rummet, er flere gange blevet afvist, og det er da også meget usandsynligt, at dækslet rent faktisk er blevet sendt ud af jordens atmosfære. Formentlig ligger det et sted i ørkenen, eller også er det blevet blæst i milioner af stykker ved eksplosionen.

6. Sluk ildebranden med atombomben 

Det burde være ret logisk. Hvis du har en ildebrand, som du gerne vil slukke, så skal du nok ikke smide en bombe i skidtet - slet ikke en atombombe.

Ikke mindre var det den idé, som de atomglade russere fik, da de stod med en masse gas- og oliekilder i brand. De havde jo alligevel en masse bomber, som ikke skulle regne ned over USA.

Utroligt nok, så virkede det! Det vil sige, at branden blev slukket. Men hele området var ubeboeligt og radioaktivt. Skidt med det. De gjorde det fire gange mere - sidst i 1981, hvor det så ikke virkede.  

Men en succesrate på fire ud af fem er sgu da heller ikke helt dårligt.