6 mesterværker, ingen kunne lide dengang

Nu: J.R.R. Tolkiens episke drama om ringen, hobitterne osv. er med 200 millioner solgte eksemplarer sammen med Charles Dickens 'To byer' det bedst sælgende stykke fiktion nogensinde, har affødt en filmtriologi, der også er blandt verdens mest succesfulde og er blevet gennemlæst og gennemanalyseret af generation efter generation siden 1954.

Dengang: Ifølge Tolkiens biografi var der ikke en eneste mainstream-anmelder, der påskønnede bogen. New York Times kaldte 'Ringenes Herre' "litteraturens død", mens The New Republic hånede bøgerne for at mangle "psykologisk dybde". Selv Tolkiens venner kritiserede bogen, og Tolkien opgav at læse bogen højt for sine venner i litteraturgruppen Inklings, da litteraturprofessoren Hugo Dyson liggende på en sofa stønnede "åh gud, ikke flere elvere!".

Nu: Regnes som en af de bedste gyserfilm nogensinde, en af Stanley Kubricks bedste film, Jack Nicholsons glansrolle og omtales generelt med ord som "mesterværk", "epokegørende" og den slags.

Dengang: Filmen startede sløvt i biograferne, og Stephen King udtalte, at det var den eneste filmatisering af hans bøger, han decideret hadede.

Anmelderne var heller ikke specielt nådige: Branchebladet Variety skrev, at Kubrick havde ødelagt "alt, hvad der var uhyggeligt ved Stephen Kings bog", og sluttede med tiraden: "The crazier Nicholson gets, the more idiotic he looks. Shelley Duvall transforms the warm, sympathetic wife of the book into a simpering, semi-retarded hysteric."

Nu: Herman Melvilles bog om jagten på den store hvide hval som metaforisk fortælling om det gode mod det onde, gudommelighed og menneskets plads i universet regnes i dag som et hovedværk i amerikansk litteratur.

Dengang: Moby Dick udkom i 1851 først i England og kort tid efter i USA. Hovedparten af anmelderne var mildt sagt ikke begejstrede. Det toneangivende engelske magasin Athenaeum brugte ord som "katastrofe" og "affald" og vurderede, at Melville åbenbart var for "arrogant til at lære kunstnerens håndværk". London Literary Gazette anbefalede, at Melville ikke skulle "spilde sine kræfter på sådanne formålsløse vrøvlerier om hvaler", mens New York United States Magazine and Democratic Review kaldte bogen for "overdrevet" og "kedelig" og nægtede at citere noget fra bogen, men ville gerne anbefale deres læsere at købe 'Moby Dick', hvis de ville se eksempler på "dårlig retorik og usammenhængende engelsk".

Nu: Frank Darabonts film med Tim Robbins og Morgan Freeman i hovedrollerne ligger nr. 1 på filmdatabasen IMDb's liste over de bedste film nogensinde, hvor over en halv million mennesker har givet den gennemsnitskarakteren 9,1 ud af 10 - og optræder i det hele taget stort set altid i toppen, når filmmagasiner og lignende laver lister over de største film i verden.

Dengang: Så var der vel alenlange køer, da filmen kom i biograferne i 1994? Næ, det kan man ikke påstå. Filmen er efterhånden blevet en succes på tv og dvd, men i biograferne blev den et flop, der ikke engang tjente budgettet hjem. Ved Oscar-uddelingerne blev filmen totalt forbigået til fordel for 'Forrest Gump', mens Washington Post i sin anmeldelse kaldte filmen 'sentimental', 'klichefyldt', og det føltes som en halv livstidsdom at komme igennem den.

Nu: Herman Bangs debutroman regnes sammen med 'Ved vejen' for hovedværker i dansk litteratur og er blevet analyseret i en uendelighed af mere eller mindre motiverede skoleelever, ligesom Herman Bang er blevet kanoniseret som en af de største danske forfattere nogensinde.

Dengang: Da romanen udkom i 1881 blev den hånet af stort set samtlige anmeldere, inden den efter Straffelovens paragraf 184 blev dømt som utugtig og usædelig, hvorefter den blev fjernet fra alle boghandleres hylder. Litteraturkritikeren Georg Brandes beskrev 'Haabløse slægter' - og Herman Bang sådan her: "Han har et dødt Punkt i sit Hoved, thi han kan ikke tænke. Han har ingen Sans for Filosofi, ingen Evne til begrebsbestemt tænkning? Hans forstand er en middelgod Fruentimmerforstand."

Bogen blev i 1884 genudgivet i en version, der var skåret ned til en tredjedel og først udgivet i sin oprindelige form i 1957, lang tid efter Herman Bangs død.

Nu: Ja, det er jo 'Star Wars'! Et banebrydende værk indenfor science fiction og første del af en af de mest succesfulde filmserier nogensinde.

Dengang: Publikum valfartede til biograferne, men store dele af de toneangivende anmeldere havde endog meget svært ved at se komikken. Den kendte kritiker Pauline Kael fra The New Yorker kritiserede filmen for at ikke at have nogen følelser, Peter Keough fra Boston Phoenix kaldte 'Star Wars' for en "losseplads af billigt stads", og i Chicago Reader skrev Jonathan Rosenbaum, at "ingen af karaktererne har nogen dybde".