Magasinet M!

6 psyko-cykler

Hold godt fast, for der er 300 hestekræfter og aerodynamiske vinger på den nye Kawasaki Ninja H2R. Her er 6 motorcykler, der giver en vild tur.

6 psyko-cykler
  KAWASAKI NINJA H2R

Den spritnye Kawasaki Ninja H2R er baneversionen af H2, der officielt bliver præsenteret om to uger på verdens største motorcykelmesse EICMA i Milano i Italien, og den bliver helt sikkert ikke lige så voldsom, men mindre kan jo også gøre det. Motoren på H2R er på 998 kubik og yder 300 hestekræfter, hvilket åbenbart er nok til at fyre den op på så høje hastigheder, at Kawasaki har været nødt til at indkalde forstærkning fra deres fly-afdeling, Aerospace Company, til at få styr på aerodynamikken. Det øger stabiliteten, og så ser det samtidig hamrende sejt ud.

ANNONCE
6 psyko-cykler
  CONFEDERATE X132 HELLCAT SPEEDSTER

Confederate har indkaldt assistance fra en tidligere designer hos Ducati til udformningen af X132 Hellcat Speedster, der har lækre detaljer som en tank og skærme af kulfiber og håndbankede stumper af aluminium, mens der er en brummende V-twin motor med 120 hestekræfter til at forlænge potensen mellem benene. Så kan det godt være, at sæsonen for en tur på kværnen er ved at være slut for 2014, men Confederate X132 Hellcat Speedster bliver også kun lavet i 65 eksemplarer, så du skal være heldig for at få den hjem i garagen og klar til 2015.

ANNONCE
6 psyko-cykler
  MOTOPED BLACK OPS EDITION

Den ligner noget, Mad Max kunne komme fræsende på, og Motoped Black Ops Edition er da også rimeligt oplagt, hvis du leder efter et apokalyptisk køretøj. Sådan en kombination af en mountainbike og en firetaktsmotor skal nok holde dig kørende. Og hør så lige listen over ekstraudstyr. Der er for eksempel skovl, harpun og tomahawk fra United Cutlery, to ekstra benzindunke, en sav fra Gerber og så selvfølgelig en armbrøst fra Barnett til at give beskyttelse mod landevejsrøvere eller en lille omgang jagt efter et måltid mad. Det dur.

ANNONCE
6 psyko-cykler
  HARLEY-DAVIDSON PROJECT LIVEWIRE

Det er lidt mærkeligt, at Harley-Davidson roder rundt med elektriske motorcykler, når de nu engang er berygtede over hele jordkloden for at lave larmende tohjulede, men Project LiveWire bruger altså el til at levere motorkraften. Det er nærmest blasfemi med sådan en lydløs fræser, men det kunne være sjovt at se en flok rockere komme kørende på lydløse motorcykler.

ANNONCE
6 psyko-cykler
  ARIEL ACE

Motorcykler er slet ikke nyt territorie for engelske Ariel Motor Company, for det lavede de også for 50 år siden, før de skiftede til fire hjul, og nu er de altså tilbage igen. Ariel Ace er lavet i samarbejde med Honda, der blandt andet leverer V4-motoren fra deres egen VFR på 1.237 kubik med 173 hestekræfter, mens Ariel selv står for det noget specielle stel, der jo ret tydeligt er inspireret af en Ariel Atom. Og det er slet ikke en skidt ting.

ANNONCE
6 psyko-cykler
  SAROLÉA SP7

Vi slutter med belgiske Saroléa, der har holdt en pause på 50 år og nu er tilbage med en topmoderne el-raket. Saroléa SP7 er udstyret med stel, svingarm og paneler af kulfiber, der er med til at holde den samlede vægt på 200 kg. og give en lynhurtig tid fra 0-100 km/t på sølle 2,8 sekunder i samarbejde med motorens effekt på hvad der svarer til 180 hestekræfter. Velkommen tilbage Saroléa.

Hvis du leder efter flere seje cykler eller bare generelt genialt grej, kan du tjekke Mandesager.dk efter mere lir.

ANNONCE
Del

Seneste nyt