Magasinet M!

6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier

Selv om hotellet på din ferie måske virker både indbydende og hyggeligt, kan det nemt gemme på grufulde gåder. Her får du seks hoteller, der rummer vilde mysterier om vold, mord og intriger

6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier

Inden du booker dit næste hotel til ferien med kæresten eller familien, skal du nok lige læse med her. For ellers risikerer du at havne på et skide uhyggeligt hotel, der gemmer på en forfærdelig gåde, du ikke har lyst til at være en del af.

For flere hoteller over det meste af verden er omgæret er grufuld mystik. Ja, man kan ligefrem sige, at nogle er hjemsøgte af de rædsler, der har præget dem gennem tiden. Her får du seks uhyggelige historier fra seks forskellige hoteller, som alle har det til fælles, at der på et tidspunkt har udspillet sig voldelige og dødelige opgør, som ikke er blevet opklaret og derfor stadig hjemsøger hotelgangene.

Scroll dig gennem galleriet herunder og læs kort om de gåde- og grufulde hoteller.

ANNONCE
6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier
Gangster-mordet i hotel-kasinoet

Den berygtede New York-gangster Thomas 'Fatty' Walsh var en flittig gæst på Biltmore Hotel i Coral Gables i Miami op gennem 20'erne. Her gik der rygter om, at 'Fatty' drev hardcore kasino-spil fra sin sædvanlige suite på 13. etage. En dag i marts, 1929, endte 'Fatty' i et blodigt skænderi med hotellets daværende bestyrer, Eddie Wilson. Wilson trak pludselig en pistol og dræbte 'Fatty'. Senere flygtede Wilson angiveligt fra hotellet til Cuba med hjælp fra ordensmagten og 'betalte' derfor aldrig for sit gangstermord på klos hold.

I dag mener man, at hotellet er hjemsøgt af 'Fatty'. Det tror man, fordi flere gæster siden den dag på mystisk vis er blevet draget mod gangsterens gamle suite helt uden grund. På 13. etage kan man stadig lugte 'Fattys' rygende cigarer, og rygtet går på, at der kommer lyde inde fra suiten, selv om den står tom.

Ikke nok med det, så har den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton, mærket 'Fattys' genfærd på tæt hold. Mens Clinton var præsident, besøgte han hotellet, men det var ikke noget rart visit, han fik. For hver gang Clinton forsøgte at tænde sit fjernsyn, blev det gang på gang slukket - selv om der ikke var andre i værelset...

ANNONCE
6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier
Iskoldt kvindemord med nylonstrømpe

I løbet af 60'erne raserede en af de mest frygtede, berygtede og kyniske seriemordere i USA, 'Boston-kvæleren'. Han strangulerede 13 kvinder til døde i den periode. Da han endelig blev fanget i slutningen af 1964, chokerede et nyt kvindemord så Bostons befolkning nogle måneder senere i 1965.

Den 54-årige kammerpige Ellie MacDonald var på vej på arbejde på hotellet Bangor House og blev sidst set ved middagstid den 18. marts 1965. Som dagen skred frem blev hendes kollegaer urolige, fordi de ikke havde set eller hørt fra hende på hotellet i flere timer.

To dage senere blev hun endelig fundet. En anden kammerpige fandt hende i et hotelværelse, der ikke havde været udlejet i flere dage. Her lå MacDonald komplet livløs og nøgen på en seng. Hun var blevet banket, seksuelt misbrugt og kvalt ihjel med en nylonstrømpe.

Lighederne mellem mordet på MacDonald og de 13 andre kvinder, som 'Boston-kvæleren' havde myrdet i og omkring Boston, var slående. Men eftersom 'Boston-kvæleren' var pågrebet nogle måneder forinden, besluttede ordensmagten, at der ikke var nogen forbindelse mellem MacDonald-mordet og de andre kvindemord. Sagen er stadig uopklaret..

ANNONCE
6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier
Gravid 14-årige forsvandt

Det var meningen, at 14-årige Jessica Kinsey fra Union, Missouri, i USA skulle have julehygget med familien den 26. december 1995. Men det skete ikke. I stedet blev hun i al hemmelighed hentet af sin 23-årige kæreste, Jimmy Hopkins, hvorefter de begge blev kørt af sted mod Niagara Falls i Canada af Hopkins' ven Mark.

Kinsey var angiveligt gravid, og planen var, at de skulle gifte sig i smug i Canada. Men på vejen hen til Niagara Falls holdt de ind om aftenen ved hotellet Dollar Inn i Cloverdale, Indiana. Vennen Mark overnattede i sit eget værelse. Derfra kunne han høre voldelige lyde og skrig, som kom inde fra Kinsey og Hopkins' værelse. Men Hopkins hævdede over for Mark, at de 'bare' havde hård sex - ikke andet.

Om morgenen var Hopkins og Kinsey forsvundet med Marks bil, som 14 dage senere blev fundet i Compton i Californien. Først flere måneder senere vendte Hopkins tilbage til Missouri - men uden Kinsey. Da han blev afhørt af politiet, gav han flere besynderlige forklaringer om årsagen til unge Kinseys forsvinden. Blandt andet sagde han, at hun var stukket af med en mexicansk gut, som hed Capone.

Man finder nok aldrig ud af, hvad der måske i virkeligheden skete med 14-årige Jessica Kinsey, for flere år senere, i 2008, skød og dræbte Jimmy Hopkins sin kone, hvorefter han rettede pistolen mod sig selv og begik selvmord.

ANNONCE
6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier
Sært selvmord af manden uden navn

Sent i 1997 tjekkede en anonym mand midt i 30'erne ind på motellet Super 8 i Aiken, South Carolina. Her betalte han kontant for et værelse, som han lejede for en periode af tre dage. På døren hængte han et 'Do not disturb'-skilt, hvorpå han med håndskrift havde skrevet: "Jeg garanterer ikke for følgerne."

Mod slutningen af hans ophold blev han fundet i badeværelset, hvor han lå død. Han havde begået selvmord. Men det blev dog aldrig klart for offentligheden, hvordan manden havde taget sit eget liv. Man fandt heller ikke ud af, hvad han hed, fordi han ikke havde noget id på sig. Til gengæld fandt man to glas antidepressiver med iturevne etiketter.

Politiets videre undersøgelse viste, at manden på et tidligere tidspunkt havde været indlagt på lokale hospitaler i South Carolina som følge af flere selvmordsforsøg. Et, hvor han havde forsøgt at kvæle sig selv med cellofan, og et andet, hvor han prøvede at begå selvmord ved at skære pulsårerne over i håndleddet. Det viste sig senere, at manden var kendt under navnet 'Jeffrey Daniel', men det var tilsyneladende et falskt navn. Mandens identitet er stadig ukendt.

ANNONCE
6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier
Spøgelserne fra La Posada

I 1932 blev en seks hektar stor ejendom i Santa Fe i New Mexico lavet om til luksus-kurstedet La Posada de Santa Fe Resort & Spa. Ejendommen blev bygget i 1882 og var oprindeligt ejet af en velhavende herre Abraham Staab og hans familie.

Staab var en populær mand i Santa Fe og socialt engageret i området. Sammen med konen Julia havde han otte børn, men det sidste barn døde på tragisk vis af sygdom kort efter fødslen. Efter flere forgæves forsøg på at blive gravid, blev Julia Staab deprimeret og forskansede sig i sit værelse, indtil hun døde - blot 52 år gammel.

Julia Staabs værelse blev senere til 'værelse 256', da hele ejendommen blev omdannet til luksus-kursted. Og bag døren til værelset hjemsøgte Julia Staab stedets gæster. Flere gæster mente, de havde set skikkelsen af en velklædt kvinde, som eftersigende skulle have været Julia Staabs spøgelse. Derudover hørte flere gæster værelsets telefon ringe, selv om der var lukket for telefonforbindelsen.

Deprimerede Julia Staabs genfærd spøgte dog ikke kun i værelset, men også i en af stedets fælles opholdsstuer, hvor hun gentagende gange skulle have væltet glas ned fra hylderne og pustet stearinlys ud.

ANNONCE
6 sindssygt uhyggelige hotel-mysterier
Knuste Ku Klux Klan 'JoeEd'?

Den 25-årige afroamerikaner Joseph 'JoeEd' Edwards arbejdede som portvagt på Motel in Vidalia i Louisiana i USA. En sommeraften i 1965 mødte 'JoeEd' på arbejde, men forsvandt senere på mystisk vis. Manageren af en nærliggende bowlinghal opdagede samme aften, at politiet havde stoppet 'JoeEd' og holdt ham ind til siden. Nogle dage senere blev hans bil fundet efterladt ved bowlinghallens parkeringsplads. Blodpletter dækkede dele af bilens interiør, og en fremmed persons bælte blev fundet på passagersædet.

Spekulationerne går på, at 'JoeEd' var blevet udsat for en hate crime (racistisk overfald, red.) begået af Ku Klux Klan, fordi racisme var et stort problem i USA på daværende tidspunkt, samtidig med at Civil Rights Acts (sorte amerikaneres protester mod racediskrimination i USA, red.) havde fundet sted blot 10 dage inden 'JoeEds' forsvinden.

Ku Klux Klan slog ham angiveligt ihjel, fordi han var en alfons, der lejede hvide prostituerede, og fordi han havde en affære med en hvid kvinde.

Det mest forfærdelige rygte går dog på, at 'JoeEd' blev fanget og hængt op i en lade, hvor han blev tortureret og fik flået sin hud af, mens han var i live. Efterfølgende blev han så smidt i en flod.

Politiet udpegede syv mistænkte i 2013, men sagen blev efterfølgende lukket officielt, fordi de mistænkte alle var døde. Hvad der blev af 'JoeEd', er stadig et mysterium.

ANNONCE
Del

Seneste nyt