6 skøre facts om Qatar
Vm i håndbold bliver i disse dage afholdt i Qatar. Det er et land, der er kendt for at have stenrige oliesheikher, der derfor også investerer i nogle vanvittige ting. Her kan du læse nogle eksempler - f.eks. hvad verdens dyreste sæbe koster.
Qatars premiereminister ejer New Yorks dyreste lejlighedPris: ca. 640 mio kr.
Når man er premiereminister i verdens mest velhavende nation, så kan man godt tillade sig at bruge lidt ekstra penge på sig selv. Manden med det kæbebrækkende navn, Sheikh Hamad bin Jassim bin Jaber al-Thani, har derfor købt en 2-etagers lejlighed i hjertet af New York for 100 mio dollars. Dermed er Qatars premiereminister ejer en af af verdens dyreste lejligheder. Han har planer om at købe yderligere 4 lejligheder til en samlet værdi af omkring 150 mio dollars.
Qaters største bygning: Dubai Tower, DohaPris: 3,9 mia kr.
Et enormt byggeprojekt er ved at tage form i hovedstaden, Doha, i Qatar. Den enorme bygning kommer til at være 437 meter højt og kommer derfor til at overgå Aspire Tower i at være den højeste bygning i Qatar. Til sammenligning er Eiffeltårnet 301 meter højt.
Qatar betaler for sine håndboldfansPris: En VM-billet
Qatars håndboldlandshold er kendt for at bruge spillere fra andre nationer. Holdet består derfor foruden Qatar af spillere fra både Bosnien, Montenegro, Spanien, Cuba, Frankrig, og Tunesien. Det er dog ikke det eneste, de køber fra udlandet. Den svage opbakning i hjemlandet har betydet, at landet også har været nødt til at købe sine fans. Arrangørerne af turneringen har fået 60 supportere fra den spanske klub Ciudad Encantada til at komme og træde i Qatars farver og juble. Til gengæld får de alt betalt.
Verdens dyreste sæbe: The Qatar Royal SoapPris: 24.000
Man kan godt sige, at rigmændene i Qatar bader i guld og diamanter. I hvert fald gør ejeren af verdens dyreste sæbe, der blev fremvist på Doha Exibition Centre. Sæben vejer 100 g og består af rent guldstøv, olivenolie, jomfruhonning og er pyntet med diamanter. Dette giver den lille fyr en værdi på 3800 dollars eller ca. 24.000 kr.
Verdens dyreste maleri: KortspillernePris: 1,4 Mia. kr.
Qatar's statskasse har ikke mange røde tal på bundlinjen. Derfor var det også et greb i lommen, da staten valgte at investere i verdens dyreste maleri. Maleriet stammer fra den franske kunstner Paul Cézanne og blev solgt til Qatar for ikke mindre end 1,4 mia kroner. Vi ved ikke helt, om det er en fair pris for et maleri af to mænd, der spiller kort.
The Pearl - Menneskeskabt øPris: 16 mia.
Det kan være svært at finde den perfekte beliggenhed til sin bolig. Men det er der råd for, når man bor i Qatar og er mangemilliardær, da man simpelthen har valgt at bygge en ø kun til dette formål. Projektet hedder "The Pearl of the Gulf" og har kostet intet mindre end 16 milliarder kr (9,1 mia qar) at bygge. Perlen er bygget oven på et stort koralrev i den Arabiske Golf, der er et meget attraktiv sted for dykning. Den menneskeskabte ø har fået sit navn, fordi den ovenfra set ligner en kæde af perler og diamanter. Øen har en 20 km lang kystlinje, hvor der ligger 30.000 boliger.