Magasinet M!

6 syge rivaler

Og deres endnu mere crazy "fans"...

6 syge rivaler
  Apple (iOS) vs Android

Uhh, vi tør næsten ikke engang berøre dette emne. Men vi prøver alligevel.

 

Der hersker i øjeblikket en krig mellem Android- og Apple-fanboys, som selv Syriens diktatoriske præsident Bashar Al-Assad, ville synes var lige voldsom nok. Da krigen rasede mellem Microsoft og Apple, og Apple var den lille, var Microsoft den store, dumme tyran, der bare skulle ned med nakken. Nu er Apple så blevet den store. Og Apple - og især deres iOS-devices - er i den grad hadet blandt Android-fans. Faktisk så meget, at man som journalist frygter at komme til at skrive noget positivt om Apple. Ofte vil man opleve, at Android-tilhængere læser artikler, der omhandler Apple for blot at udtrykke deres foragt for produktet i kommentarfeltet.

 

Faktum er, at de to platforme er vildt forskellige og har hver deres styrker og svagheder. Ud over Apple, som selvfølgelig er helt fejlfrit. (For tidligt med en joke?). Men smartphones er i dag et vigtigt element, når vi ønsker at definere vores identitet, hvilket betyder, at fangrupperinger er umulige at undgå. For ligesom vi kender det fra fodbold, ligger det i vores natur at søge et tilhørsforhold. Og det gør det postmoderne menneske igennem dagligdagsobjekter og brands, der er med til at definere, hvem vi gerne vil være som person. At der så opstår en voldsom brand-loyalitet over for bestemte produkt, kommer jo kun producenterne til gode.

 

ANNONCE
6 syge rivaler
Christopher Nolan vs James Cameron

Man kan måske ikke rigtigt kalde Batmans far, Christopher Nolan, eller manden bag verdens to mest omsættende film, Avatar og Titanic, for direkte konkurrenter. Umiddelbart har de nemlig begge det til fælles, at de kan finde ud af at skrue film sammen, som publikum elsker. Men hvor James Cameron altid har satset på det innovative - det var jo ham, der startede den nye 3D-bølge med Avatar - har Christopher Nolan lagt mere fokus på persongalleriet og det filmiske håndværk i klassisk forstand. Efter Avatar gik sin sejrsgang over hele verden og fik horder nørdede fans til ønske sig væk til filmens fiktive planet Pandora, kom der hurtigt en modbølge af hardcore Nolan-fans, der havde skiftet biblen ud med Christopher Nolans mørke The Dark Knight. Eftersigende filmen over alle film. Avatar derimod er en "pinlig og uoriginalgenfortælling afDanser Med Ulve/Pocahontas med blå smølfer og pinlige replikker". Modsat mesterværket The Dark Knight.

Faktum er, at de to filmskabere er geniale og har hver ders måde at lave film på. Men Nolan-fanboys elsker at hade 3D, James Cameron og dennes især to seneste spillefilm, Titanic og Avatar.

ANNONCE
6 syge rivaler
  Religion vs Videnskaben

Religion vs videnskab er ikke rigtig en debat vi mærker så meget til herhjemme. Heldigvis. Men i Guds eget (dybt, dybt religiøse) land, er det ikke desto mindre en debat, der i den grad skiller vandende. Langt de fleste har accepteret, at vi nedstammer fra aberne. Det har Darwin jo bevist i sin teori for længe siden. Livet som vi kender det idag, blev til ved Big Bang for små 14 milliarder år siden, og før det, var der ingenting. Altsammen "latterlige" udsagn, som de religiøse grupperinger ved især bibelbæltet i USA kun har hovedrysten tilovers for. Alle ved da, at jorden kun er 7-8.000 år gammel, og Gud skabte den på sølle seks dage (han brugte den syvende dag på at hvile sig efter sin flotte præstation. Fuldt fortjent, må man tilføje). Og at mennesket skulle nedstamme fra aberne er helt absurd, for ifølge de kristne genier skabte Gud nemligmennesket i sit egetbillede. Tsk, tsk. Så blev vi da det klogere.

ANNONCE
6 syge rivaler
Glasgow Rangers vs Celtics

Denne artikel kunne være spækket med rivaliserende fodboldklubber. For dem er der jo tusinder af. Men nøj, så ville det blive en lang artikel. Derfor vælger vi at holde os til Skotlands to ubestridte topklubber er Glasgow Rangers og Celtics. Tilsammen har de nemlig vundet 96 skotske fodboldmesterskaber, 67 cup-finaler og den skotske League Cup 41 gange. De to klubber er derudover fjender ud over det sædvanlige. Brøndby-FCK er slyngveninder sammenlignet med fjendskabet mellem de to skotske storklubber.

Men fjendskabet mellem Rangers og Celtics handler om mere end blot fodbold. Meget mere. Ét, er nemlig, at begge klubber har hovedsæde i Skotlands største by Glasgow. Noget andet, og meget mere alvorligt og roden til (vil nogen påstå) al fjendskab på jorden, er nemlig de to klubber og deres tilhængeres religiøse overbevisning. De to klubber bliver nemlig støttet af henholdsvis Protestanter og katolikker i det dybt religiøse Skotland.

ANNONCE
6 syge rivaler
Palenstina vs. Israel

Her er der tale om en konflikt, der ikke bliver løst foreløbigt. Og to grupper af "tilhængere", der heller ikke bliver bedste-venner liiige med det samme.

Efter 2. Verdenskrig beslutter USA og England, at jøderne skal have deres hellige land tilbage, som et plaster på såret for alt det de havde været igennem under krigen. Tanken var egentlig meget god. Problemet var bare, at hverken USA eller England havde taget højde for, at Israel, der dengang hed Palæstina, var beboet af netop palæstinenserne. Og sjovt nok syntes de ikke, det var så fedt, at blive smidt ud af deres eget hjemland. Og da ingen af parterne kan blive enige om, hvordan de skal dele landet mellem sig, er der umiddelbart ingen ende at se på konflikten.

ANNONCE
6 syge rivaler
  Valentino Rossi vs Casey Stoner

Rivalisering blandt sportsstjerner er uundgåelig. Det er jo bla. noget af det, der holder udøverne på toppen. Men hvor de fleste sportsstjerner glemmer alt om konkurrenten, når de hæver deres enorme løncheck, ynder tilhængere af disse idoler at kæmpe videre, som de internetkrigere, de nu engang er.

 

Den ni-dobbelte MotoGP-racerkører Valentino Rossi har for længst opnået legende- og kultstatus blandt sine tilhængere på grund af sine præstationer på banen. Og sin karisma udenfor. Faktisk var han endda tæt på at blive tilbudt et sæde i Ferraris Formel-1-racer i 2006, men valgte at holde sig til motorcyklen. På det seneste har Valentino Rossis præstationer dog været knapt så prangende efter han i 2011 rykkede over til den italienske motorcykelfabrikant Ducati. Faktisk havde han sidste år den dårligste MotoGP-sæson siden han blev professionel. Og da 2011s vinder, australske Casey Stoner, vandt i 2007 på netop en Ducati, er der på det store internet opstået to hardcore lejre. Den ene lejr hylder Casey Stoner, og nedgør Rossis evner, da han ikke formåede det, som Stoner kunne i 2007. Den anden lejr er overbeviste om, atStoner blot havde en hurtigeremaskine i 2007 og at Ducatien er et ustabilt monster, der er konkurrenterne underlegen, hvilket kan forklare Rossis dårlige præstationer.

En ting er dog sikkert, kampene på nettet mellem fangrupperingerne er næsten ligeså underholdende som kørerens rivalisering og præstationer på banen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt