6 ting, du (måske) ikke vidste om sex
Hvor lang tid varer kvindens orgasme, virker sex smertestillende og hvor lang tid varer det perfekte samleje?
7, 9, 13
Det perfekte samleje varer 7,3 minutter. I hvert fald ifølge en undersøgelse, som blev offentliggjort af det britiske fagblad 'Journal of Sexual Medicine' i 2008. Resultatet er baseret på et fire uger langt studie af 1500 par - og inkluderer vel at mærke ikke forspil.
En, to, mange...
På verdensplan dyrkes der hver eneste dag omkring 100 millioner samlejer. Det viser en undersøgelse af World Health Organization. Hvor mange tror du dyrker sex, mens du læser dette?
Rødvin er vejen frem
Både mænd og kvinder kan blive vældig opstemte af duften af vin. Det skyldes, at aromaen i vin minder om de feromoner, som påvirker vores sexlyst. Et feromon er for god ordens skyld et signalstof. In vino veritas...
De ophidsede kvinder
Kvinder kan få over 300 orgasmer om dagen. Denne 'glæde' er dog forbeholdt de få kvinder, som lider af den sjældne sygdom 'Persistent Sexual Arousal Syndrome' (PSAS). Det kunne måske lyde som en sjældent heldig lidelse, men PSAS kan være invaliderende, da den fx kan gøre det noget nær umuligt at køre i bil eller tog. De mange orgasmer er sjældent relaterede til seksuel lyst.
Ååhhhhhhhhh
Kvinders orgasmer varer i gennemsnit 23 sekunder, mens vi mænd må nøjes med seks sekunder. Det er der vel kun én ting at sige til: I ligestillingens navn bør kvinder sørge for, at vi få fire orgasmer, hver gang de får en...
Så lad mig hjælpe dig...
Sex er verdens bedste hovedpinepille. Denne sidste information kender du måske, men vi synes, den er vigtig nok til at gentage. Kroppen frigiver masser af endorfiner og muskelafspændende stoffer under sex, og en orgasme er et af de bedste smertestillende midler, der findes. Hovedpine er med andre ord en virkelig dårlig undskyldning for ikke at dyrke sex - og det er jo værd at notere...