Magasinet M!

6 ting mænd ikke skulle bekymre sig om, da det første nummer af M! udkom i 1997

Det er 18 år siden, det første M! kom på gaden. Dengang var der mange ting, vi ikke behøvede at bryde vores hjerner med.

 6 ting mænd ikke skulle bekymre sig om, da det første nummer af M! udkom i 1997

 1. Browser-historikken

"Skaaaaaat?! Hvorfor tror vores internet, at jeg vil ind på en hjemmeside, der hedder Spanking-Og-Analpiger.dk, når jeg prøver at booke en hyggelig spa-weekend til os?", råber din kæreste inde fra stuen. Livet var nu nemmere dengang en mand bare skulle huske at ramme kummen og vaske Kadetten for at holde damerne glade...

2. Landsholdet
Prøv at google "Ebbe Sand" + "Michael Laudrup" + "amok i brandert" + "taget for spritkørsel" + "forsøgte at kneppe taxa" + "sat på bænken igen-igen". Ingen hits? Det er fordi danske fodboldspillere brugte deres tid på at, du ved, SPILLE FODBOLD tilbage i 1997. (Ps - til gengæld giver "Er Dennis Rommedahl Morten Olsens søn" hele 8000 resultater. Og internettet lyver aldrig)

3. Liderlige mænd 2.0
Hvis din kæreste ville knalde uden om i 1997, kom hun lidt senere hjem fra aerobic end hun plejer. I dag ligger hun i dobbeltsengen og venter på, at du ikke længere gider ligge i ske, så hun kan hive mobilen frem og chatte med 42-årige Robert, der har sit eget reklamebureau, en Porsche 911 og sikkert knalder som en græsk gud.

 

4. Celebrity-cremer
"Hvorfor fanden lugter dit skridt af økologisk lavendel og håndplukkede roser?", spørger din kæreste fra nede under dynen. "Fordi jeg har lidt hård hud på klunkerne, og tænkte, at din Ole Henriksen-natcreme til 800 kroner for fire milliliter sikkert kunne kurere det," siger du. Og sover på sofaen...

5. Internetporno
Det er sgu besynderligt så mange sexsultne tøser i amerikanske cheerleader-dragter, der bor i dit lokalområde, tænker du, og klikker på det blinkende banner på Pornhub, der lokker med et hurtigt knald inde hos naboen. To sekunder senere er din computer gået ned i en sky af hackerangreb, og du drømmer dig tilbage til dengang, du stod nede i DSB-kiosken og håbede, at ekspedienten ikke opdagede det eksemplar af Ugens Rapport, du havde gemt under fire poser Ostepops og det seneste nummer af Bådnyt

6. Moderne behåring
I 1997 signalerede fuldskæg, at du enten var sømand, landevejsridder, på jagt efter to kroner til en morgenbajer, eller i det mindste bare en fandens karl, der ville tæve dig uden at tøve, hvis du kiggede forkert på ham i bussen. Men det var som sagt før fuldskæg blev mændenes svar på et røvgevir...

ANNONCE
Del

Seneste nyt