Sport

62-årig tidligere marinesoldat slår verdensrekorden for planke

Det er en ægte boss, det der!

62-årig tidligere marinesoldat slår verdensrekorden for planke
Guinness World Record
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 25. februar 2020

Marinesoldater er bare nogle vanvittige karle. Tjek eksempelvis denne 62-årige tidligere marinesoldat, som har slået verdensrekorden for længste planke for en mand.

Du har måske eksperimenteret lidt med at stå i planke for at få lidt mere core-styrke – men vi tvivler på, at du har oplevet noget i nærheden af George Hood.

Han har stået i plankestillingen i 8 fucking timer, 15 minutter og 15 sekunder.

Dermed skriver han sig ind i Guinness Rekordbog og overhaler den tidligere rekordindehaver Mao Weidong, som formåede at gøre det i otte timer og 1 minut.

 

Hood fortæller, at han har brugt rundt regnet 2100 timer på at planke for at forberede sig til dette. Mentalt brugte han rockmusik til at distancere sig fra planke-smerten.

Og lige for at spille med musklerne, fyrede han lige 75 armbøjninger af efter sit rekordforsøg ifølge BBC.

Prøv lige at forestille dig det – 75 armbøjninger giver sgu da sved på overskægget i sig selv. Hvad så med en omgang af dem efter 8 timer i planke?

Og da han fik rekordcertifikatet i hænderne meldte han ud, at han var færdig med at slå plankerekorder nu. 

Legende. 

 

Guinness World Record
Guinness World Record

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.