Magasinet M!

7 seje slæder, der er lavet i Danmark

Vi har bedt Bil Magasinet om deres bud på de syv svedigste biler, der er lavet i Danmark.

7 seje slæder, der er lavet i Danmark
1 Joker (1972)

Joker blev bygget af den danske opfinder og legendariske biltosse Ole Sommer. Ole er tidligere Jaguar- og Volvo-importør, og byggede i starten af 70'erne bilen på basis af Volvo-komponenter. Den blev fremstillet af glasfiberpaneler og varmgalvaniserede rørkonstruktioner, men produktionen ophørte på grund af oliekrisen. Joker havde en 4-cylindret Volvo-motor på 1.986 cm3 og 90 hk.

ANNONCE
7 seje slæder, der er lavet i Danmark
2 Safari (1978)

VW Safari blev bygget i en kort årrække. Den danske ingeniør Bent Due startede sidst i 1970'erne med at bygge bilen med karrosseri i glasfiber. Teknikken blev af afgiftsmæssige grunde hentet i brugte VW-bobler. Bilen vejede 600 kg og var langt lettere til bens, end man skulle tro af en gammel Folkevogn. Prisen i 1978 var 32.000 kr.

ANNONCE
7 seje slæder, der er lavet i Danmark
3 Sekura Mini (1982)

Denne frækkert blev bygget af danske Bosal-Sekura A/S tilbage i starten af 1980'erne for at vise, at fabrikkens profilrør kunne bruges til andet end traktorførerhuse. Bilen var udstyret med en 1400 cc Austin Clubman, som er kendt fra Mini.

7 seje slæder, der er lavet i Danmark
4 Logicar (1985)

Logicar var en prototype på en dansk bil, der kunne omdannes fra stationcar til pickup på under et minut. Okay, det er så ikke det, markedet skriger på, men alligevel. Den havde design af B&O-designer Jacob Jensen, og både landsdækkende og lokale medier rapporterede næsten dagligt i 1985 om projektets fremgang. Desværre lykkedes det kun at rejse en lille del af de forventede 55 mio. kr. til opstart af en produktion, og bilen blev aldrig til noget.

ANNONCE
7 seje slæder, der er lavet i Danmark
5 Ellert (1985)

Mini-El - eller "Ellerten", som den hurtigt blev døbt, er en elbil til én person med plads bag føreren til et barn eller bagage. Topfarten er 40-60 km/t alt efter batteritype, og Ellerten lades op i en almindelig stikkontakt på et par timer. Prototypen var udviklet af ingeniør Steen V. Jensen og blev første gang præsenteret for offentligheden i 1985. Filosofien bag Ellerten er, at mere end 80 pct. af befolkningen har mindre end 15 km til arbejde, og mere end 90 pct. af alle, der anvender bil til arbejde, kører alene. Ellerten hedderi dag City-El og bygges i Tyskland.

ANNONCE
7 seje slæder, der er lavet i Danmark
6 Aquila SR1 (2007)

Aquila er en lukket baneracer til to personer udviklet af Aquila Racing Cars i Gram, Sønderjylland. Den bygges op over en robust ramme i varmebehandlet aluminium og højstyrkestål og udstyres med en renoveret 4-liters BMW V8-motor, der er tunet til ca. 320 hk. Det er meningen, at man skal kunne køre en hel sæson for blot 150.000 kr. 0-100-tiden er 3,5 sekunder, og topfarten minium 275 km/t afhængig af gearing. Prisen er 495.000 kr. u/afgifter.

ANNONCE
7 seje slæder, der er lavet i Danmark
7 Zenvo ST1 (2008)

Zenvo ST1 hedder den nye danske superbil. Den har 7-liters V8-motor med turbo og kompressor, og en topfart, der er elektronisk begrænset til 375 km/t (uden begrænser går den langt over 400 km/t). Der skal bygges 15 stk. hos Zenvo Automotive i Sydsjælland, hvor Jesper Jensen og Troels Vollertsen har arbejdet på projektet med et lille dedikeret team de seneste tre år. Prisen er 5,5 mio. kr. fra fabrikken og ca. 16 mio. kr. på danske plader. Af samme årsag er ingen af de 15 biler solgt herhjemme.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce