Magasinet M!

7 venner og familiemedlemmer til mordere fortæller om deres uhyggelig drab

Det er brutale fortællinger, syv personer disker op med om deres venner og familiemedlemmer, som har myrdet andre mennesker. Hør dem her, og bliv forarget.

Mordere er ikke til at spøge med. Slet ikke. Nogen gør deres 'arbejde' grimmere og grummere end andre. For eksempel med økser. Eller pistoler. Eller hvad ved vi. Uanset hvad er det klamt, forfærdeligt og uhyggeligt, når det sker.

Men historierne bag er fascinerende. Her fortæller syv Reddit-brugere om dengang, deres venner eller familiemedlemmer myrdede andre mennesker. Og de fortæller samtidig, hvilke tegn på mord de bemærkede i bagklogskabens lys.

Læs historierne herunder og bliv mere rystet end en cola i bagagerummet på en Range Rover, der kører hen over en hullet grusvej på heden i Herning.

ANNONCE
Istock -  7 venner og familiemedlemmer til mordere fortæller om deres uhyggelig drab Istock

ShittyDriverHere:"Min tante dræbte tre personer. To af dem var fremmede, der forsøgte at voldtage hende, en af dem lykkedes med det, og en anden var hendes bror.

Hun var altid super aggressiv og havde markante holdninger, når det handlede om vold mellem mennesker. For eksempel plejede hun at sige, at hun ikke kunne forstå, hvorfor folk diskuterer eller er overraskede, når en dør, fordi det er et automatisk 'liv eller død'-scenarium, hvor én er nødt til at vinde. Hun havde også tics, så hver gang du vækkede hende eller overraskede hende, holdt hun hænderne knyttede og stod klar i bokse-position. 

Engang knaldede hun mig en i hovedet, og så var det ellers sidste gang, jeg vækkede hende fra under tre meters afstand. Jeg plejede altid at syntes, at hendes syn på døden var lidt skørt, fordi hun var så nonchalant omkring det, og fordi hun blev irriteret, når folk spurgte, hvorfor hun ikke var følelsesladet under begravelser af venner eller familie."

rubber_chicken_sex:"Min fætter skar hovedet af en fyr med en sav, mens min fætter var høj på meth (form for amfetamin, red.)."

vandancouve:"Min far skød min mor og sig selv, mens jeg sad ude i bilen. Fem gange med en riffel, lige i hovedet på hende. Det hylede i mine ører, jeg husker det meget tydeligt. Det var så lavt, at det var øredøvende, hvis det giver mening. Det var så... lavt med denne høje hylen. Jeg husker, at jeg holdt mig for ørerne, mens jeg skreg for at holde det ude. Det vendte tilbage og forsvandt flere gange. Jeg sad i bilen, i hvad der virkede som flere årtier. Det var nok kun i to-tre timer.

Hver gang jeg får en hylen for mine ører, føler jeg med det samme, at der kommer til at ske noget med mine børn eller min kone. Det får mig ikke til at tænke på andet. Jeg var seks år dengang."

Jeg havde aldrig forestillet mig, at min far ville blive morder. Han var den bedste far, en søn kunne have (lod det til). Jeg husker to situationer, hvor han forsøgte at gøre min mor fortræd, og dengang var det... normalt? Men nu forstår jeg, at noget var galt. Nu ved jeg, at han dræbte på grund af 'såkaldt kærlighed' og jalousi. Jeg ville ønske, jeg havde mine forældre. At skrive det her gør mig ked af det." 

ANNONCE
Istock -  7 venner og familiemedlemmer til mordere fortæller om deres uhyggelig drab Istock

my_final_answer:"Jeg blev pennevenner med en sovekammerat fra lejrskolen. Hun holdt pludselig op med at skrive i et stykke tid. Det viste sig, at hun havde slagtet sin mormor, mens mormoren lå og sov, og så røg pigen i ungdomsfængsel. 

Jeg husker tydeligt, hvor opmærksomhedskrævende hun var på lejrskolen. Hun havde altid behov for at se dig smile eller vinke tilbage til hende. Måske havde mormoren bare ikke lyst til det en dag."

throwaway83192:"Jeg gik i skole med en pige, der altid virkede rar og var super dygtig til at spille violin. Vi var aldrig tætte venner, men jeg var gode venner med en, der var meget tæt på hende.

Hendes mor var ekstremt psykotisk og var lige blevet skilt fra sin mand. Moderen talte ofte om verdens undergang og forskellige måder, hvorved hun ville dræbe sig selv, og det skræmte mig. Moderen virkede ikke super streng eller kontrollerende, men hun købte og åd smertestillende i stor stil. Engang fortalte hun min vens mor, at hun havde planlagt, hvordan hun ville dræbe sine børn og sig selv for at såre eksmanden. 

Da juleferien var forbi, fik jeg fortalt, hvordan hun havde taget en riffel og skudt pigen, broderen og sig selv? Jeg var ikke overrasket, men ked af det over, at ingen af os havde talt højt om faresignalerne." 

Lynkx0501:"Jeg havde en god ven, som jeg havde mødt gennem online-spillet Star Wars Galaxies. Vi endte med at blive bedste venner i en periode over 10 år, både i spilleverdenen og i virkeligheden. Jeg besøgte ham sammen med min kæreste i Atlantic City et par gange. Han var en fantastisk fyr, men han havde problemer med sit temperament. Han havde haft et hårdt liv, og hans forhold til sin far var ret anstrengt. Alt i alt var han en rigtig fin fyr 90 procent af tiden, men når han blev vred, slog det klik for ham, og han blev en anden person. Det stod klart, at hans far havde misbrugt ham som lille. For nogle år siden døde hans mor, og så mistede jeg kontakten til ham.

For nylig besluttede jeg mig for at Google ham for at se, om jeg kunne finde ham på de sociale medier eller via en spille-hjemmeside. Så fandt jeg en artikel. Den chokerede mig totalt. Jeg vidste, at han kunne blive meget vred til et punkt, hvor han smadrede ting (han smadrede mindst to mus og en telefon, hvad jeg ved af), men jeg troede aldrig, at han ville slå nogen ihjel. Han var som en bror for mig, så det var meget mærkeligt at se ham i en orange fangedragt i den artikel. Jeg tænker tit tilbage på alle de gange, hvor vi talte om vores personlige problemer med vores fædre. Det er surrealistisk."

SimpleLemonDragon:"Jeg husker, at jeg svømmede om kap med mine to yngre fætre for år tilbage ved en familie-sammenkomst. Vi hængte ud hele natten, og selvom min hukommelse er forfærdelig, så husker jeg alligevel tydeligt, hvordan de så ud. To uger senere blev de myrdet af deres mor, en kvinde som var tæt med min mor.

Jeg fandt ikke ud af det før flere år senere, da jeg læste nogle avisudklip, som lå i mine forældres skab, men jeg vidste nærmest med det samme, hvem udklippene omtalte. Der var ingen faresignaler, der var intet hint om, at hun, moderen, var psykisk syg. Jeg har det som om, at de absolut værste mord bliver begået af nogen, du ikke mistænker for det."

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce