Magasinet M!

8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

Alle store skuespillere har en plet på CV'et, de ville ønske, de kunne fjerne igen. Her er otte horrible film, nogle af Hollywoods største og hotteste navne ikke vil mindes om, at de var en del af.

8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

Return of the Killer Tomatoes

Hvem: George Clooney
Hvornår: 1988
IMDB-score: 5,1

I 1988 var George Clooney blot 27 år. En stadig ung alder, hvor man måske ikke altid tænker sig lige godt om. For det må Clooney virkelig have glemt, da han valgte at blive en del af castet på Return of the Killer Tomatoes. Filmen er en opfølger til giga-fiaskoen Attack of the Killer Tomatoes. Allerede der tænker man: Hvordan i alverden kan nogen finde på at lave en sequel?

Filmen er så dum, at man bliver helt træt, og plottet er ikke-eksisterende. Men når man er George Clooney - i hvert fald den Clooney, vi kender i dag - så kan man tage det.

Spurgte man ham, ville han sikkert blot smile skævt og fyre en eller anden joke af om filmen, uden at det gjorde noget. Men for fanden, mand. Den er virkelig ringe.

ANNONCE
8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

The Party at Kitty and Stud's

Hvem: Sylvester Stallone
Hvornår: 1970
IMDB-score: 2,9

Før Sly blev kendt som The Italian Stallion i Rocky-filmene havde han truffet nogle ret uheldige beslutninger. Fx som med hans debut på det store lærred. Filmen her kom ikke ud på DVD før i 2004, og man forstår hvorfor. $200 tjente han på filmen, som er en softcore pornofilm. Stallone spiller her den sadomasochistiske brutalis, Stud, der har sex med tre kvinder samt hans elsker, Kitty, ved en fest, han selv er vært for.

Stallone sagde ja til rollen på et tidspunkt, hvor han var hjemløs og havde brug for pengene. Men seriøst, Sly, du burde virkelig have takket nej og frosset lidt længere.

ANNONCE
8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

Malibu Hot Summer

Hvem: Kevin Costner
Hvornår: 1981
IMDB-score: 2,4

Det her er en helt ukendt, men sand perle. Altså på den dårlige måde. Og at Costner overhovedet valgte at medvirke i '81-tragedien er os stadig en sand gåde.

For han var egentlig godt i gang med en helt ok karriere, da han af uransagelige årsager valgte at takke ja til rollen som rigmandssønnen John Logan, der introducerer tre hotte, storbarmede kvinder til LA's natteliv. En verden, hvor sex og stoffer spiller en stor rolle.

Tænk Rich Kids - bare meget værre. Vi er imponerede over, at Kevin Costner har kunnet rejse sig og efterfølgende nuppe en Oscar for både bedste film og instruktør (1990s Danser Med Ulve - en film, han også fik en nominering som bedste hovedrolle for).

ANNONCE
8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

Psycho Beach Party

Hvem: Amy Adams
Hvornår: 2000
IMDB-score: 6,3

Hun er i dag en af de bedste skuespillerinder i Hollywood overhovedet og er blevet nomineret til en Oscar hele fire gang. Men før succesen var det knap så kønt. Det er hendes anden spillefilm, Psycho Beach Party, et synligt bevis på.

Horrorkomedien, der er et miks mellem en surferfilm og en teenageslasher, er helt igennem et forfærdeligt stykke "kunst". Dog skal det siges, at hun i en scene får revet sin bikinitrusser af, og hun er faktisk bundløs i et kort øjeblik.

Men spar dig for samtlige 95 minutter af filmen, og nøjes i stedet med . 

ANNONCE
8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

Private Resort

Hvem: Johnny Depp
Hvornår: 1985
IMDB-score: 5,2

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at Johnny Depp har medvirket i noget, der bare dufter af Oscar-potentiale (måske det bliver i år med den kommende Black Mass), men det er vand ved siden af hans blot anden spillefilm, Private Resort.

For efter at have haft nogenlunde succes i sin debut i Wes Cravens A Nightmare on Elm Street året før, fik Depp rodet sig ind i denne stinker af en film. Private Resort er - ifølge folkene bag - en komedie, men det vil undre os meget, hvis du overhovedet fortrækker en mine, når du smider den i din bluray-afspiller (nej, for guds skyld! Dette er ikke en opfordring til, at du skal gå ud og investere dine hårdt tjente sparepenge i et eksemplar af filmen).

Private Resort er forfærdelig eksekveret - både af instruktøren, manuskriptforfatteren og skuespillerne.

ANNONCE
8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

Fear

Hvem: Mark Wahlberg
Hvornår: 1996
IMDB-score: 6,2

Du elsker Mark Wahlberg på trods af hans flødeagtige fremtoning på skærmen - du husker vel lige på, at han har medvirket i både Boogie Nights, The Departed, Three Kings og The Fighter, ikke? Fear er dog en film, du bør glemme lige med det samme.

Filmen er én store tour de force i kejtethed, hvor Wahlbergs karakter bl.a. halshugger en hundi en scene. Folkene bag har i hvert fald fejlet totalt, hvilket jo i bund og grund ikke Wahlbergs skyld. Men Mark, du burde nok lige have læst det manuskript en ekstra gang, før du takkede ja til rollen.

ANNONCE
8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

American Psycho 2

Hvem: Mila Kunis
Hvornår: 2002
IMDB-score: 3,9

Why? Just why? Vi havde slet ikke brug for en 2'er i den ellers ret fede filmatisering af Bret Easton Ellis' fantastiske portræt af en seriemorder. Og da slet ikke, når Ellis aldrig skrev en opfølger til sin bestseller.

Mila Kunis er dog altid en fornøjelse at se på, selvom hendes rolle i American Psycho 2 er enerverende og alt andet end skræmmende - i modsætning til Christian Bales karakter i den første film. Kunis vidste dog godt, at filmen var en fadæse, og udtalte selv i 2005, at hun var pinligt berørt over at have medvirket i den. Og det forstår man virkelig godt.

 

ANNONCE
8 forfærdelige film, stjerneskuespillerne ikke vil have, du ser

The League of Extraordinary Gentlemen

Hvem: Sean Connery
Hvornår: 2003
IMDB-score: 5,8

Filmen, der sendte en sand legende på pension. En ting, der på ingen måder er underligt. For The League of Extraordinary Gentlemen var alt andet end en værdig afsked med en stor skuespiller. Sir Connery var da heller ikke glad.

Det var ingen hemmelighed, at han og instruktøren, Stephen Norrington, jævnligt røg i totterne på hinanden på sættet. Og da instruktøren ikke dukkede på til premieren, udtalte Connery, at Norrington var blevet anbragt på den lokale galeanstalt.

Helt ondt skal man dog ikke have af den tidligere James Bond, da han fik $17 millioner for at medvirke. Men du burde sgu nok have trukket dig tilbage tre år tidligere med Gus Van Sants udmærkede Finding Forrester

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce