Underholdning

8 ting, der ikke havde eksisteret, hvis kvinder ikke havde fået stemmeret

I dag er det 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark. Måske verden havde set en anelse anderledes ud, hvis det ikke var sket.

8 ting, der ikke havde eksisteret, hvis kvinder ikke havde fået stemmeret
Foto: Pexels
M!
Af M! 5. juni 2015

Kvindernes kampdag

 

De fleste kvinder er fuldstændig ligeglade med dagen, men der er altid en flok frådende feminister, der skal beskylde mænd for cirka alle deres problemer lige fra menstruation til manglende tilbud på røde strømper i Føtex. Og 2.816.338 mænd, der ikke rigtig ænser det…

 

Louis Vuitton

 

Hvad er der galt med muleposer? De er jo vildt rummelige.

 

Porno og Samfund

 

Foreningen, der tidligere hed Pornofrit Miljø, ville have haft cirka samme status som ISIS og Al Qaeda. Det er jo terror at bekæmpe billeder af nøgne og halvnøgne kvinder i det offentlige rum. TERROR, siger vi!!!

 

Denne sætning

 

Tillykke med dagen, skønne kvinder. Verden havde helt sikkert været et bedre sted, hvis I havde fået stemmeret 100 år før. Vi elsker og respekterer jer faktisk ret meget – og vil gøre alt for jer. Kærlig hilsen M!

 

Pastelfarver

 

De havde været forbudt i det offentlige rum. Fuldstændig forbudt!

 

Grøntsagslasagne

 

Hørt i Folketinget: "Med stemmerne 179 mod 0 vedtages fødevareministerens forslag om, at der skal være kød i alle lasagner uden undtagelse. Overtrædelse af denne lov straffes med fængsel op til seks år."

 

Mikrobiler

 

"Jamen, man behøver da ikke en bil, der kan køre hurtigere end fartgrænsen på motorvejen, skat." Neeej, men man behøver jo heller ikke 30 par sko til to fødder, vel…

 

Justin Bieber

 

Jo, jo, den lille knægt var da nok blevet født alligevel, men kulturminister Jesper Binzers lov om at sendefladen i radioen kun må bestå af rock, rock og rock 'n' roll ville have sørget for, at du aldrig havde lært hans navn at kende.

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Underholdning

Se flere artikler