Det frække

8 ting du ikke vidste om bryster

Fordi det er vigtigt at være velorienteret om de vigtige ting i livet…

8 ting du ikke vidste om bryster
Foto: Pexels
M!
Af M! 21. september 2016

Mænd kan amme

 

Mænd kan producere mælk og dermed amme. Fænomenet forekommer dog meget sjældent, og når det sker, hænger det ofte sammen med hormonel behandling – eksempelvis i forbindelse med kræft. Der findes dog sjældne eksempler på mandlig amning, men forskningen på emnet er særdeles sparsom. Det antages, at mænd formentlig har færre mælkekirtler end kvinder.

 

Se til venstre…

 

Kvinders venstre bryst er som regel større end det højre. Det er sjældent, at de kropsdele, som kommer i par, er helt symmetriske, og en undersøgelse i 'Annals of Plastic Surgery' viser, at det venstre bryst normalt er lidt større end det højre. Brystvorterne kommer i øvrigt også i forskellige størrelser, ligesom de kan pege i forskellige retninger.

 

Stor, større, Beshine (og Annie Hawkins-Turner)

 

Verdens største silikonebarm tilhører nu den tyske pornostjerne, som går under navnet Beshine. Hvert bryst vejer omkring 18 kilo – det er altså bryster for 36 kilo, så der skal nogle seriøse rygmuskler til. 

 

De største naturlige bryster i verden sidder på en amerikaner ved navn Annie Hawkins-Turner. Og de er faktisk større end Beshines. Hendes bryster vejer nemlig hele 25 kilo stykket, hvilket gør det umuligt for hende at sove på ryggen, da brysterne ville mase hende. Hende kan du også finde er par billeder af på nettet – hvis du tør…

Frihedskæmperne

 

Der findes flere organisationer, som kæmper for kvinders ret til at være topløse i det offentlige rum. Disse inkluderer canadiske TERA, svenske Bara Bröst og ikke mindst amerikanske GoTopless, der spreder sit budskab ved topløse happenings rundt omkring i verden. Se, det er ligestilling, der er til at forstå.

 

Ophidset – ikke vred

 

En kvindes bryster kan svulme med op til 25 procent, når hun er ophidset. Al forskning tyder dog på, at dette kun gælder seksuel ophidselse, så du får desværre ikke noget ud af at starte voldsomme skænderier med alle kvinder omkring dig…

 

500 gram guf

 

Gennemsnitsbrystet vejer et halvt kilo. Det betyder, at hvert bryst indeholder 4-5 procent af en kvindes kropsfedt.

 

Collagen er fedt

 

Bryster bliver så at sige federe og federe. I 20-års alderen består brysterne af fedt, mælkekirtler og ikke mindst collagen, som er det væv, der gør dem faste. Med alderen bliver mælkekirtler og væv dog erstattet af mere og mere fedt. Dette fedt får dog ikke brystmålet til at stige – men betyder blot, at brysterne begynder at hænge.

 

Du er ikke helt rask…

 

At være lidt for vild med kvindebryster defineres som en fetichisme og en psykisk lidelse. I hvert fald af den amerikanske psykiatri-forening ASA, som behandler emnet i 'The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders'. Hvor er det dejligt, at man ikke skal tro på alt, man læser…

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.