Magasinet M!

8 virkelige Freaks of Nature

Mød dukkepigen, larvemanden og seks andre handicappede, der blev kæmpe stjerner på grund af deres vanskabte kroppe i 1800- og 1900-tallet.

8 virkelige Freaks of Nature
De vilde mænd fra Borneo

Navne: Waino og Plutanor

Hvornår: 1825-1912

Det fejlede de: De to brødre Hiram og Barney Davis var mentalt handicappede dværge, der var omkring en meter høje og vejede cirka 20 kilo. Men de var vanvitiigt stærke. De blev først samlet op af en entertainer, der gav dem deres nye navne og opfandt en historie om, at de var blevet fanget på Borneo. De optrådte med at løfte tunge vægte og gik i infights med det begejstrede publikum. Da deres popularitet fik - du har gættet det - P.T. Barnum lokket dem over i sit cirkus, hvor de tjente 250.000 dollar over de næste 25 år. Hiram døde i 1905 og Barney i 1912. De er begravet i Mount Vernon, Ohio, og på gravstenen står der blot 'Little Men'. 

ANNONCE
8 virkelige Freaks of Nature
Dukke-pigen

Navn: Lucia Zarate

Hvornår: 1864-1890

Det fejlede hun: Lucia Zarate var en dværg, der blev født i Mexico i 1864. Da hun var 12 år gammel, var hun den bedst betalte dværg i verden, da hun hentede hele 20 dollar ind i timen. Det var en kæmpe sum dengang. Lucia har stadig rekorden for at være den letteste voksne nogensinde, da hun med 2,1 kilo fordelt på sine 61 centimeter ikke vejede meget mere end en sixpack. Hun døde af underafkøling allerede som 26-årig, da hendes cirkusvogn kørte fast i de sneklædte Sierra Nevada-bjerge.

ANNONCE
8 virkelige Freaks of Nature
Drengen med hundeansigtet

Navn: Fedor Jeftichew

Hvornår: 1868-1904 

Det fejlede han: Fedor led af den samme sygdom som Julia Pastrana, blev født i Skt. Petersborg i Rusland og hentet til USA af - har du gættet det - P.T. Barnum, da han var 16 år gammel sammen med faren, der led af samme sygdom. Barnum opfandt en historie om, at en jæger havde opsporet de to i en hule, hvor han havde taget dem til fange. Og når han blev ophidset gøede han som en hund, sagde den opfindsomme entertainer. Faktisk snakkede 'hundedrengen' tre sprog og tjente styrtende på sine optrædener, før han døde af lungebetændelse i Saloniki i det nuværende Grækenland i 1904.

ANNONCE
8 virkelige Freaks of Nature
Gorillakvinden

Navn: Julia Pastrana

Hvornår: 1834-1860

Det fejlede hun: Julia blev født med Ambras Syndrom, som giver unaturligt meget hårvækst over hele kroppen og usædvanligt store ører, markant næse og en bred abe-lignende mund. Hun havde desuden to rækker tænder. Nogle læger mente, at hun var resultatet af parringen mellem en orangutang og et menneske. En anden mente, at hun var halvt menneske, halvt indianer (wow, red.). En tredje købte hende af moren, lærte hende at danse og giftede sig til sidst med hende. De fik et barn sammen med de samme sygdomme, der døde ved fødslen, og fem dage efter døde Julia af komplikationer.

ANNONCE
8 virkelige Freaks of Nature
Larvemanden

Navn: Prince Randian

Hvornår: 1874-1934

Det fejlede han: Prince Randian blev født Guyana med tetra-amelia syndrom, der betød, at han manglede arme og ben. En sand gave for P.T. Barnum, der samlede på mærkværdige skabninger til sit freakshow, der turnerede rundt i USA. I 45 år var Prince Randian den største attraktion, og et af hans glansnumre var . Randian optrådte helt til sin død i 1960.

ANNONCE
8 virkelige Freaks of Nature
Kvinden med muldyrsansigtet

Navn: Grace McDaniels

Hvornår: 1888-1958

Det fejlede hun: Grace led af Sturge-Weber-syndrom, som gav hende et forfærdeligt muteret ansigt. Efter hun vandt konkurrencen 'Den Grimmeste Kvinde' i 1935, blev hun en del af Harry Lewistons rejsende cirkus, hvor hun tjente 175 dollar om ugen. En fuldstændig vanvittig løn på den tid. Hun døde af naturlige årsager i 1958.

ANNONCE
8 virkelige Freaks of Nature
Pingvin-pigen

Navn: Mignon

Hvornår: Ca. 1910-1960

Det fejlede hun: Mignon, hendes rigtige navn er ikke kendt, blev født omkring 1910 med lidelsen phocomeli, som hæmmer væksten af lemmerne. Det fik hendes arme til at ligne små vinger og på grund af de korte ben, vraltede hun afsted som en pingvin. Hun var et populært indslag i sideshow-forestillingerne og optrådte sågar til verdensudstillingen i New York i 1940. Hun trak sig tilbage i 1960, og hendes videre skæbne er ukendt.

ANNONCE
8 virkelige Freaks of Nature
The Pinhead

Navn: Simon Metz / Schlitzie

Hvornår: 1901-1971

Det fejlede han: Simon blev født med en neurologisk lidelse, som gjorde, at hans hjerne, højde og kranie var meget underudviklede. 122 centimeter i højden målte han, og han var mentalt udviklet som en 3-årig. Alligevel fik han en imponerende karriere i P.T. Barnums omrejsende sideshow-cirkus på grund af hovedformen, der mindede om en knappenål. I 1920'erne og 30'erne medvirkede han desuden i flere film. Metz døde som 70-årig af lungebetændelse.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce