Magasinet M!

9 grunde til, at vi er virkelig glade for, at sommeren er forbi

Det er den 1. september og derfor officielt efterår, men vi hader alligevel også sommer.

1. Pigerne tager mere tøj på

Der er jo helt seriøst ikke noget værre end piger i små yogashorts, nederdele, der går til lige over hofterne og bikinier, der skjuler lige så meget som en nypoleret glasrude. Mest fordi det er virkelig svært at skjule en stådreng, når vi går rundt i et par tynde shorts. Uden underbukser.

 

2. Solen forsvinder

Og det gør solcremen dermed også. I ni måneder af året hader vi alt, der hedder creme, lotion eller moisturizer. Det gør vi også i de sidste tre måneder om året, men der er vi tvunget til at smide flere liter af den ildelugtende, fedtede substans på hele kroppen, mens vi tager stilling til ting som faktorer og vandfasthed, mens vi forgæves forsøger at børste det sand af, der har limet sig fast til kroppen.

 

3. Fodbold

Den der fodboldpause i juni og juli er cirka lige så deprimerende som en biografdate, hvor pigen får lov at vælge filmen.

ANNONCE
iStock - 9 grunde til, at vi er virkelig glade for, at sommeren er forbi iStock

4. Vi lugter bedre

Hvis vi samlede sommerens totale svedproduktion, ville vi have nok til at fylde Frederiksberg Svømmehals børnebassin to gange. Og så hjælper det ikke en fløjtende skid, at vi vikler 72-timers antiperspirant-deodoranter fast under armene med gaffertape og går i isbad tre gange om dagen. Vi stinker! Om efteråret er det nok at dubbe armhulerne med et stænk postevand, så holder vi os lugtfrie resten af dagen.

 

5. Ikke mere grill

Hold nu kæft, hvor vi glæder os til ikke at komme hjem fra en stille og rolig komsammen hos vennerne uden at stinke af terpentin, knallertbenzin eller Axe-deodorant, som din noget-så-grillkyndige makker desperat har pøset på de billige kulstykker, han fandt i kælderen for at få bare en anelse gang i noget, der minder om varmeudvikling nok til, at du ikke skal nøjes med salat. Igen.

 

6. Bladene falder af træerne

Og så slipper vi endelig for at blive hevet med på romantisk skovtur i Dyrehaven hver eneste f***ing weekend.

ANNONCE
istockphoto.com - 9 grunde til, at vi er virkelig glade for, at sommeren er forbi istockphoto.com

7. Dynen

Hele sommeren har du kampsvedt hele natten og været ude af stand til at sove, mens du har prøvet at finde trøst i en stor tyk dyne, som du kunne kramme og putte dig ind i, men i stedet fået fat i et tyndt lagen, som klistrer til din krop og og giver cirka lige så meget krammekomfort som en pytonslange. Hvorfor findes der ikke kuldedyner, når der findes varmetæpper?

 

8. Kaffe

Om sommeren har du virkelig ikke lyst til en varm drik, mens solen bager ned på dig med 45 grader fra Barcelonas skyfri himmel, men du ved, at du er nødt til at drikke den, hvis du skal holde dig vågen gennem det næste "åh, så fantastiske" galleri med en postkontemporatistisk, upcoming kunstner ved navn Juan Juan Molotovski. Nu smager den bedre - og så varmer den tilmed så dejligt.

 

9. Turister

Altså at de holder sig langt væk fra Danmark for en stund, så du rent faktisk kan gå ned ad Strøget uden at være bange for at blive trampet ned af en horde kinesere, der blindt følger en mand med en paraply i vejret uden at ænse omgivelserne.

ANNONCE
istockphoto.com - 9 grunde til, at vi er virkelig glade for, at sommeren er forbi istockphoto.com
Del

Seneste nyt

Annonce