Magasinet M!

9 ting, medierne ikke behøver skrive mere om

9 ting, medierne ikke behøver skrive mere om

1 Stenalderkost
Stenalderen. Stedet, hvor alle havde tandsæt som en 67-årig polsk landevejsluder, og hvor kun de færreste nåede at opleve deres 30-års fødselsdag, inden de døde af snotnæse, skørbug eller solskoldning. Klart, kogebogstosser. Lad os da endelig spise det samme hundeæde, som de gjorde dengang.

2 G-punktet
"Længere frem! Længere! Stop! Lidt hurtigere! Lidt tilbage! Og så til højre! Nej, den anden højre, idiot! Pis! Nå, bare kør videre!" At forsøge at finde G-punktet er lidt som at forsøge at parallelparkere en varevogn uden sidespejle. Med bind for øjnene. Mens vi er fulde.

3 Twerking
Nej, skat. Det er ikke twerking, du laver der. Det er zumba for folk med feberkramper i røven.

4 Medina i nyt nøgenchok
"Se Medina smide tøjet for velgørenhed!", "Se Medina i fræk ny musikvideo!", "Se Medinas frække feriefotos!". "Se M!-redaktionen forsøge at stoppe blodtilførslen til deres testikler ved hjælp af tre meter sejlgarn og en skruetvinge!"

5 Folk, der brokker sig over X Factor
"Jamen, de kan jo slet ikke synge, og når programmet er slut, er der ingen, der kan huske dem, og det hele er bare mega-kommercielt og nederen og slet ikke ægte!" sidder alle eksperterne og råber ind i fjernsynet hver fredag aften. Ja, ja. Men vi sidder til gengæld og beder til, at Eva Harlous bryster på et eller andet tidspunkt falder ud af kjolen.

6 Rockere
Rockere anno da-vi-var-unge: Psykopater, der kaldte sig for "Makrellen" og "Fehår", skød med bazookaer i villakvarterer og sprængte hinanden i luften på kryds og tværs på offentlige parkeringspladser.
Rockere anno 2014: Fedladne, midaldrende mænd fra forstæderne, der efterhånden tilbringer mere tid i sladderbladene end Frederik Fetterlein.

7 Statens salg af ?
Det er satme også for dårligt, at staten vil sælge både Dong og Dankortet til de fremmede, så lad os skynde os at underskrive den der underskriftindsamling på vores amerikanske smartphones, inden vi spilder vores tyske øl ud over vores svenske jeans i rent raseri.

8 Yahya Hassan
UNDSKYLD, MEN VI TROR ALTSÅ DIN CAPSLOCK-TAST HAR SAT SIG FAST! OG HVORFOR HAR DU EGENTLIG SAMME FRISURE SOM HENDE DER FRA ARVINGERNE?

9 Modeller, der er for tynde
At brokke sig over modeller, der er for tynde, er lidt li'som at sige, at mænd, der kører i store biler, har en lille tissemand: Du er ikke så sej, når din røv sidder fast i døren til din Fiat Punto...

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce