9 vanvittigt irriterende Facebook-typer
Vi har allesammen en eller flere Facebook-venner, der fortjener vores ignore-knap. Her er de 9 mest irriterende typer, som du passende kan dele denne artikel med diskret, hvis du kender dem.

"Jeg træner, så under denne t-shirt gemmer der sig en gudekrop." Kan du ikke bare skrive det i din status-update i fremtiden i stedet for at checke ind, hver gang du render ned i det lokale fitness-center?

"Hej, jeg vundet 25 millioner og vil gerne forære 75.000 kr. til to personer, som deler mit billede".
Nogenlunde sådan skrev en ung mand, hvilket fik Facebook-brugere herhjemme til at gå amok og dele billedet 56.000 gange - inden det kom frem, at gutten på billedet naturligvis hverken havde vundet 25 millioner kroner eller havde tænkt sig at dele 150.000 kr. ud til to naive Facebook-brugere.
Folkens, hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det fordi, det nok er det.

Det er utroligt, hvor mange mennesker, der ejer for mange iPads, iPhones eller Macs, som de derfor glædeligt deler ud til folk - så længe man deler deres billede.
Stop det. Lad være med at dele det åndssvage billede. Du deltager aldrig i nogen konkurrence om at vinde noget som helst. Så ved du det.

Hey, guess what, jeg kan faktisk også godt se, at det sner udenfor.

"Øv :-(", "Yes" eller "Så skete det endelig". Fælles for disse møgirriterende Facebook-updates er, at afsenderen er så hungrende efter opmærksomhed, at vi som vedkommendes uheldige facebook-ven skal spørge ind til den noget kryptiske Facebook-besked.
Det bedste, du kan gøre i den situation, er at ignorere en sådan update og håbe på, de ophører.

Nej, jeg gider ikke spille FarmVille, jeg gider ikke høre dig spille akustiske John Mayer sange på dit stamsted og nej, jeg gider heller ikke med til din Sunny Beach-inspirerede temafest på den lokale Crazy Daisy.
Så please, lad være med at spamme mig med dine "interessante" invitationer i fremtiden. I ved selv, hvem I er.

Fint nok, at du træner og er meget glad for dig selv. Men for os andre er det dælme irriterende at se på. Tag dog en trøje på, menneske, og sæt så de selvportrætter på stand-by for en stund. Tak.

Der er altså noget, du har misforstået, hvis du tror, det er acceptabelt at poste billeder af din mad på Facebook. Det har vi Instagram til. Vi er ligeglade med, hvad du får at spise til morgen, middag og aften. Vi stoler på, at du som det voksne menneske du er, husker at spise, og du behøver derfor ikke at dokumentere alle dine måltider på det sociale netværk.

Har du hørt om sms'er eller privat-beskeder inde på Facebook? Det er der åbentbart mange kærestepar, der ikke har. Vi forstår det ikke, for fri sms er altså inkluderet i de fleste mobilabonnementer i dag.
Ikke desto mindre vælger alt for mange par at erklære deres kærlighed til hinanden på kærestens Facebookvæg - så alle vi andre kan se, hvor fantastisk et par de er.
Ekstra irritations-point gives til de par, der sidder i samme stue, mens de liker hinandens søde beskeder.

Du er blevet mor/far, og det er et mirakel. We get it. Men for pokker, hvor er det belastende, når du spammer os med babybilleder og updates tre gange om dagen, akkompagneret af en billedtekst a la: "Så har baby-musen slået sin første prut".
We don't care.