Vi kender det alle. Klokken er 03:00, du sidder limet til en serie med cliffhangers, der ikke lader dig slippe, og arbejdet venter om få timer. Løsningen? En stærk kaffe efterfulgt af en iskold energidrik ved frokost. Og så kommer det: den klassiske energi-til-nul-på-10-minutter-crash. Men hvorfor føles det egentlig som om kroppen slår fra? Svaret ligger ikke kun i koffeinen, men i, hvordan hjernen bliver snydt – ifølge anatomiekspert Justin Cottle.
I en video fra Institute of Human Anatomy på YouTube forklarer Cottle, hvad energidrikke reelt gør ved kroppen, og det er mere komplekst (og en smule skræmmende), end man lige skulle tro.
Koffein: Hjernen bliver snydt vågen
Koffeinens primære trick er at blokere adenosin, et kemikalie i hjernen, der normalt fortæller dig, at du er træt. Når adenosin ikke kan binde sig til sine receptorer, forsvinder træthedsfølelsen – men det betyder ikke, at du faktisk får energi.
“Du føler dig vågen, men du har reelt ikke fået nogen energi. Du mærker bare ikke trætheden,” forklarer Cottle.
Problemet opstår, når koffeinen slipper sit tag. Alt det adenosin, der har bygget sig op i baggrunden, rammer pludselig på én gang – og bum, du crasher. Det er de der “jeg skal bare lukke øjnene i ét minut”-øjeblikke midt på eftermiddagen.
Sukker og sødemidler: Sødme med bivirkninger
Cottle dykker også ned i energidrikkenes sukker- og sødemiddelindhold. Nogle bruger sukker, andre bruger kunstige sødemidler som sucralose, som kan påvirke både insulinfølsomhed og blodsukkerbalance. Det lyder måske uskyldigt, men det kan potentielt ændre hjernens opfattelse af sødme.
Han nævner desuden, at nye data peger på en mulig forbindelse mellem sukkeromsætning i tarmen og metabolisk syndrom, og at tarmens bakterier muligvis har en indflydelse på neurodegenerative lidelser som Alzheimers – via de stoffer, der udskilles under nedbrydning af sukker.
Det er stadig på forskningsniveau, men det åbner op for en ret vild tanke: Det du drikker i dag, kan påvirke din hjerne om årtier.
Kroppen i alarmberedskab
Energidrikke tænder også op under det sympatiske nervesystem – altså “fight or flight”-funktionen. Det betyder, at binyrerne begynder at pumpe epinefrin (adrenalin) og norepinefrin ud i kroppen.
Effekterne? Øget hjerterytme, svedige håndflader, udvidede pupiller, hæmmet fordøjelse og nedsat blodgennemstrømning til – ja, blandt andet de nederste regioner. Så ironisk nok: den der Red Bull, der “giver vinger”, kan faktisk tage lidt fra et andet sted.
Læs også: