Forskere har beregnet, hvornår universet ender: og det er “meget før forventet”

Ja ja, vi ved det godt. Du har nok også sagt “det er jo ikke verdens ende” efter at have glemt madpakken eller opdaget en plet på din yndlingsskjorte. Men nu er det faktisk lidt mere konkret.

Et nyt studie fra forskere ved Radboud Universitet i Holland har sat en dato (så godt som) for universets endelige exit – og den kommer angiveligt meget før man hidtil har troet. Altså, stadig ufatteligt langt ude i fremtiden. Men stadig.

Ikke dommedag i morgen – men stadig noget af en nedgradering

Tidligere mente forskere, at stjerner, hvide dværge og neutronstjerner – altså de ting i universet, der holder fast længst – ville hænge i i et svimlende antal år med over 1.100 nuller. Det er så mange nuller, at selv et banklån i København virker overkommeligt i sammenligning.

Men det nye studie peger på, at det snarere er en quinvigintillion år. Hvilket “kun” er et et-tal efterfulgt af 78 nuller. Stadig så langt ude, at du roligt kan nå både pension, ferie og midtvejskrise. Men meget kortere i kosmisk sammenhæng.

Hvad får det hele til at smuldre?

Det korte svar: partikler, der ikke burde eksistere.

Ifølge forskerne skyldes det, at ekstreme rumtidsforhold omkring ultratætte objekter – som f.eks. neutronstjerner og hvide dværge – kan rive virtuelle partikelpar fra hinanden. Det får dem til at materialisere sig som virkelige partikler og langsomt trække energi ud af stjernen, lige som Hawking-stråling gør ved sorte huller.

Normalt troede man, at kun sorte huller “fordampede” på den måde. Men nu mener forskerne, at det kan ske for meget mere end det. Det er som om universet har en indbygget selvdestruktionsmekanisme – bare med en virkelig, virkelig lang timer.

En stille, kosmisk afvikling

I stedet for en stor, dramatisk eksplosion eller et altslugende sort hul, tyder det altså på, at universet bare… dør af udmattelse. Stjernerne forsvinder én for én. Alt bliver koldt. Og mørkt. Og så er det slut.

Men hey – ikke i næste uge. Ifølge professor Heino Falcke, der er en af hovedforfatterne, tager det stadig “en virkelig lang tid”. Så du kan godt nå en ekstra omgang Netflix og en fadøl eller to. Bare rolig.

Hvorfor betyder det her overhovedet noget?

Fordi det siger noget om, hvordan universet egentlig fungerer. Dr. Walter van Suijlekom, medforfatter og professor i matematik, forklarer: “Ved at stille de her ekstreme spørgsmål, prøver vi at forstå teorien bedre – og måske en dag knække koden til Hawking-stråling helt.”

Det handler altså ikke kun om dommedag, men om at forstå fysikkens dybeste mysterier. Og det er alligevel lidt fedt.