Det britiske medie Channel 4 har endnu engang valgt at vade direkte ind i kulturkampens minefelt – denne gang med dokumentaren 1000 Men and Me: The Bonnie Blue Story. Og ja, den titel er omtrent lige så afdæmpet som indholdet.
Bonnie Blue – eller Tia Ballinger, som hendes fødselsattest angiver – er OnlyFans-modellen, der skabte global overskrifter tidligere i år ved at påstå, at hun havde sex med over 1000 mænd på én dag. En slags rekordforsøg, hvis man vil, men det har også fået nok folk til at spytte kaffen ud og råbe “tiderne er satme skiftet”.
Dokumentaren forsøger at gå bag om kvinden og provokationen. Er hun en moderne pioner inden for sexpositiv selvstændighed, eller er det hele en højglanspoleret fantasi skræddersyet til mænd, der stadig surfer på de mørkere sider af internettet?
Et univers af grænser – og grænseoverskridelser
Bonnie Blue er ikke bare endnu en OnlyFans-model i rækken. Hun er blevet et fænomen i en branche, hvor det ellers er svært at skille sig ud. Og det er ikke første gang, Channel 4 tager fat i emner, der balancerer på kanten mellem kunst og klamhed.
Men denne gang er der blevet trådt nok over grænsen til, at selv politikerne er begyndt at pudse brillerne. En nyoprettet uafhængig taskforce, der skal se på regulering af online porno, har nemlig udpeget Bonnie Blue-dokumentaren som case study. Og det er især én ting, der får alarmklokkerne til at ringe.
I dokumentaren ser man nemlig Bonnie Blue forberede en scene i et klasselokale, hvor hun og en flok modeller i skoleuniform skal til at filme et gangbang. Selve sexscenen vises aldrig – men det gør det forberedende arbejde, og for taskforcen er signalet klart: “Det her er på kanten af ‘barely legal’-porno, og vi vil have det forbudt.”
Læs også:
Fra lovforslag til lovgivning?
Gabby Bertin, der står i spidsen for taskforcen, har meldt ud, at hun arbejder på ændringer til den kommende lovgivning om kriminalitet og online platforme. Konkret handler det om at forbyde indhold, hvor voksne iscenesætter sig selv som børn – altså porno, hvor udklædning og opsætning bevidst spiller på ‘teenage’-æstetikken.
England’s børnekommissær, Dame Rachel de Souza, har også meldt sig på banen og kaldt dokumentaren for en “glamourisering og normalisering af ekstrem porno”. Kritikken handler ikke kun om Bonnie Blue – men om en hel bølge af indhold, der skubber til grænserne for, hvad der er socialt acceptabelt at udsætte publikum (og algoritmer) for.
Channel 4 står fast
Channel 4 har dog ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned. De kalder dokumentaren “redaktionelt berettiget” og pointerer, at det hele er gjort med omtanke. Der er advarsler, sløring og en overordnet fortælling, der forsøger at sætte Bonnie Blues karriere ind i en større kontekst.
De siger selv, at filmen er lavet med respekt for Broadcasting Code, og at den ikke viser porno – men et portræt af en kvinde, der arbejder med porno. En lidt snørklet skillelinje, bevares, men stadig et forsøg på at give indholdet mening udover chokværdien.
Hvad nu?
Spørgsmålet er, hvor det hele ender. For lovgivning tager tid, og debatten om grænser for seksuelt indhold har været i gang i årevis – uden klare konklusioner. Bonnie Blue-dokumentaren er bare det nyeste skud på stammen. Men det er tydeligt, at der er kræfter i gang, der vil skrue ned for den slags indhold, uanset om det er reality, dokumentar eller regulær porno.
Læs også: