Spil

GTA-rygte går viralt: Kan man købe Dexters lejlighed i GTA 6?

Det ville være episk!

Det lyder som noget direkte fra en gal fanfic, men internettet har talt – og det går amok over et nyt GTA 6-rygte med en vis Dexter Morgan i hovedrollen. Ifølge et viralt opslag på Instagram, skulle Rockstar have planlagt major Dexter-style missions i det kommende spil. Og som man kunne forvente, gik nettet bananas.

Men inden vi pakker plastikken og gør klar til et virtuel blodbad i bedste Bay Harbor Butcher-stil, er der lige nogle facts, der skal på bordet.

Velkommen tilbage til Vice City (og lidt mere)

GTA 6 bliver seriens længeventede tilbagevenden til Vice City – Rockstars version af Miami – og denne gang får vi ikke bare en by, men en hel stat ved navn Leonida. Det bliver hedt, farverigt og med garanti fyldt med både neon, natteliv og narrestreger.

Den første trailer fra 2023 smadrede internettet, og siden har hypen kun vokset sig større. Spillet udkommer den 19. november 2026, og hvis Rockstar holder fast i deres tradition for detaljerige verdener, så er det ikke helt ude i hampen at forvente lidt kærlig satire rettet mod Miamis mest kendte seriemorder.

Dexter i GTA? Ikke helt

Men lad os vende tilbage til rygtet. Det hele startede med et lille opslag fra en obskur GTA-side, som hævdede, at man i begyndelsen af spillet kunne overtage Dexters ikoniske lejlighed – og måske endda få missions inspireret af hans mørke gøremål. Det gik viralt, da en stor Dexter-fanpage delte det videre, og så var der ingen vej tilbage. Kommentarsporet eksploderede med teorier og ønsketænkning.

Problemet? Der er absolut intet, der tyder på, at det er sandt.

Flere medier og dedikerede fans har gravet i sagen, og der er ingen kilde, ingen udtalelse fra Rockstar, intet officielt at hænge sin plastklædte hat på. Selv Dexter-showrunner Clyde Phillips afviste for nyligt rygterne blankt.

Men hvorfor giver det så god mening?

Miami. Dexter. GTA. Det føles næsten for oplagt. GTA 5 havde allerede små nik til Dexter-universet, og med 20-års jubilæet for den originale serie i 2026, så ville det være en smuk (og morbid) hyldest at inkludere et par referencer i GTA 6. Ikke som en mission – men måske som en bygning, en båd, en blodig detalje i en baggyde.

Og det er nok der, det lander. Rockstar elsker deres små påskeæg, og chancen for, at man kan finde en vis aircondition-afhængig lejlighed på en af Leonidas solbeskinnede boulevarder, er bestemt til stede. Det er bare ikke noget, vi skal regne med bliver bekræftet på forhånd.

Dexter-universet: Fra Miami til “Resurrection”

Samtidig med at GTA 6 rykker tættere på, lever Dexter-universet videre. Showtime har med Dexter: Resurrection pustet nyt liv i serien, og der er allerede sat gang i produktionen af sæson 2. Serien følger Harrison, Dexters søn, og bygger videre på den mørke arv med nye karakterer og velkendte dilemmaer.

Så selv hvis Dexter ikke dukker op i Leonida, har fans stadig masser at se frem til. Bare måske ikke i form af en GTA-mission med plastsække og en blodslab.