Viralt
27-årig nægter at arbejde: “Jeg bad aldrig om at blive født!”
Han har nemlig tænkt sig at sagsøge sine forældre, fordi han blev sat i verden uden sit samtykke.
Mød Raphael Samuel. Han er 27 år, forretningsmand fra Mumbai og har lige vundet titlen som verdens mest kompromisløse (eller dovne, alt efter hvem du spørger) aktivist. Han har nemlig tænkt sig at sagsøge sine forældre, fordi han blev sat i verden uden sit samtykke.
Livstid på overførselsindkomst?
Raphael mener, at da han aldrig har underskrevet en kontrakt på at eksistere, så bør han heller ikke være tvunget til at knokle i et 8-16 job.
I en video, der er gået fuldstændig amok på nettet, forklarer han sin logik. Hvis vi fødes uden tilladelse, skylder vi ikke vores forældre en skid, tværtimod bør de forsørge os resten af livet.
“Jeg vil have hele verden til at indse, at de er født uden samtykke. Vi bør blive forsørget hele livet, når vi er her mod vores vilje,” lyder det fra Raphael.
Hans sag er det vildeste eksempel på antinatalisme, en filosofi, der mener, at det er moralsk forkert at få børn, fordi livet uundgåeligt indebærer lidelse, smerte og dårlige hår-dage.
Antinatalister argumenterer for, at man ikke kan retfærdiggøre at bringe et menneske ind i en verden fuld af ulighed og modgang, når personen aldrig har sagt god for det.
Mor tager udfordringen op
Selvom Raphael godt ved, at det er ret svært at spørge et foster om lov, før man hopper i kanelen, så mener han, at pointen er vigtig for at gentænke hele vores samfund.
Hans mor, der sjovt nok er advokat ligesom faren, tager dog det hele med knusende ro. Hendes svar til sønnike? Hun vil gerne erklære sig skyldig, hvis nogen kan forklare hende, hvordan hun rent praktisk skulle have indhentet hans underskrift, før han overhovedet eksisterede.
Læs også: