Viralt

‘Mine bryster er så store, at jeg er blevet bandlyst fra sønnens legegruppe – de andre mødre hater på mig’

De fleste mænd ville nok sende en takkebøn til de højere magter, hvis deres kone kom hjem fra fødegangen med en “gratis brystoperation”. Men for reality-stjernen Jodie Weston er de nye, massive former blevet en adgangsbillet til udskamning og forbud.

Rikki
Af Rikki 27. februar 2026

Glem alt om speltboller og lilla bleer. Da 30-årige Jodie Weston – kendt fra britiske hits som Rich Kids Go Skint og Eating with My Ex – blev mor til lille Koa-Zayd, skete der noget med fysikken.

Naturen gav hende nemlig det, hun selv kalder en “gratis boob job”, da hun sprang direkte fra en nydelig C-skål til en solid E-skål.

Men mens vi andre måske ville kippe med flaget, er de andre mødre i legegruppen gået i totalt selvsving.

“De popper jo bare ud!”

Problemerne kulminerede i svømmehallen. Her mødte Jodie op i sit sædvanlige “glamourøse” gear, hvilket resulterede i, at de andre mødre sendte hende blikke, der kunne dræbe.

“Mine bryster blev ved med at poppe ud af badedragten, men hvad skal jeg gøre? De er enorme,” lyder det fra Jodie, der blev mødt med hånlig besked om at skrubbe ned i den lokale sportsforretning og købe en “ordentlig” badedragt.

Det stoppede dog ikke ved barmen. Under en svømmetime var hendes påsatte vipper så massive, at de ikke kunne være inde i svømmebrillerne. “Du letter vel snart med de vinger,” lød en spydig kommentar fra en af de andre mødre.

Frygter for deres mænd

Jodie er overbevist om, at hadet bunder i én ting, jalousi. Hun nægter at ligne en grå mus, bare fordi hun har født, og hun dukker gerne op til legeaftaler i læderkorsetter og fuld krigsmaling.

“Nogle af mødrene har fået ondt i numsen. De tror seriøst, at jeg gør det for at stjæle deres mænd,” forklarer hun og understreger, at hun kun gør det for sin egen selvtillids skyld.

Overvejer kniven – den anden vej

Selvom hun ligner en ung udgave af Dolly Parton, er den konstante mobning og censur på de sociale medier begyndt at slide.

Faktisk i en sådan grad, at hun nu overvejer at få gjort kufferterne mindre ved kirurgisk hjælp, da de er gået fra at være en gave til at være en decideret hindring i hverdagen.

Indtil da må mødrene i legegruppen nok bare lære at leve med, at der er kommet en ny (og markant mere veldrejet) sherif i byen.