Verdens ældste numsehul fundet i et 290 millioner år gammelt fossil

Der findes fossilfund, der ændrer vores forståelse af evolutionen. Og så findes der fossilfund, der får selv hærdede palæontologer til at trække på smilebåndet. Det her er lidt af begge dele.

I Thüringer Wald i Tyskland satte et lille krybdyr sig for omkring 298-299 millioner år siden i noget mudder – og efterlod et af de mest absurde, men videnskabeligt interessante aftryk nogensinde. Forskere mener nu, at de har identificeret det ældste fossile aftryk af en kloakåbning, altså den fælles åbning, som mange dyr bruger til afføring, urin, parring og i nogle tilfælde æglægning.

Ja, det er basalt set en 290 millioner år gammel numse. Og den er vigtigere, end man lige skulle tro.

Et sjældent kig på blødt væv

Fundet stammer fra Goldlauter-formationen i det centrale Tyskland, blandt andet ved Cabarz-bruddet nær Tabarz. Her har forskere fundet kropsaftryk sammen med fodspor og hvilespor, som er blevet præcist dateret ved hjælp af vulkanske askelag og moderne radiometrisk datering.

Det særlige ved fundet er, at der ikke er tale om et skelet. Det er et kropsaftryk. Det betyder, at man kan se detaljer i huden – rækker af skæl på krop, lemmer, hoved og hale. Skællene varierer i form fra diamant- og sekskantede mønstre til mere spidse strukturer, der minder om nutidige krybdyr.

Blødt væv fossiliserer ekstremt sjældent. Hud endnu sjældnere. Derfor er det netop aftrykket nær haleroden, der vækker opsigt: en smal, spalteformet markering omgivet af modificerede skæl. Forskerne tolker det som en kloakåbning, og orienteringen minder mere om moderne skildpadder, øgler og slanger end om dinosaurer og krokodiller.

En lille øgle med stor betydning

Det nye spor har fået navnet Cabarzichnus pulchrus og beskrives som et såkaldt trace fossil – altså et spor efter aktivitet frem for selve dyret. Ud fra størrelsen på aftrykket og de tilhørende fodspor anslår forskerne, at dyret har været omkring ni centimeter langt. Det kan have været beslægtet med bolosaurer, en tidlig gren på krybdyrenes stamtræ.

Tidsmæssigt placerer fundet sig i den tidlige Perm-periode, hvor krybdyrene for alvor begyndte at sprede sig og diversificere på land. Det giver forskerne nye indsigter i, hvordan tidlige reptiler var bygget – ikke kun i knoglestruktur, men også i hud og anatomi omkring kropsåbninger.

Og ja, det slår den tidligere rekord. Indtil nu var den mest berømte fossile kloak en 120 millioner år gammel Psittacosaurus, der fik massiv opmærksomhed, fordi den sad på en dinosaur. Den her er både ældre, mindre og på sin egen måde mere spektakulær.

En næsten 300 millioner år gammel kropsåbning har overlevet istider, kontinentaldrift og masseuddøen. Ikke dårligt for noget, der oprindeligt bare satte sig i mudderet et øjeblik.