Viralt
Bruden fra helvede: Gæsternes tøj skal koste mindst 6.500 kroner
Velkommen til brylluppet, hvor din vægt afgør, om du skal ligne en julemand eller en busk.
Forestil dig, at du modtager en bryllupsinvitation.
Du glæder dig til kolde drinks og Hawaii-skjorter, men i stedet dumper der en manual ind, som kræver, at du tømmer din opsparing.
Bruden havde nemlig en “vision” – og den vision krævede, at hver eneste gæst smed mindst 6.500 kroner (1.000 dollars) på ét enkelt outfit.
Vej dig ved indgangen
Det stopper ikke ved prisen. For at sikre det “perfekte look” til en synkroniseret dans på stranden, opdelte bruden sine gæster efter deres vægt.
Ja, du læste rigtigt.
Det var ikke “kom som du er”, men nærmere “kom som din badevægt dikterer”:
- Kvinder over 70 kg: Skulle møde op i sort fløjl fra top til tå.
- Mænd over 90 kg: Skulle være camoufleret som en snigskytte i fuld camo-mønster.
- Mænd under 90 kg: Skulle bære lilla pelsjakker og – hold nu fast – en sodavandshjelm med sugerør.
Alt tilbehør skulle være mærkevarer.
Vi taler Louboutin-tørklæder og dyre smykker, så gæsterne kunne “stråle af luksus”, mens de dansede rundt på en sandstrand med plastikflasker på hovedet.
“Løgndetektor-fest” for at finde stikkeren
Da kravene uundgåeligt ramte internettet og gik viralt, reagerede bruden som enhver fornuftig person ville gøre… ved at gå totalt amok.
Hun kaldte sine venner for “slanger” og annoncerede en “Polygraph Party”.
Hun havde simpelthen købt en løgndetektor på Amazon og krævede, at alle gæster mødte op for at blive testet. Hvis man ikke ville tage testen, blev man slettet fra gæstelisten med det samme.
Hun ville have hævn over den person, der havde ødelagt hendes “overraskelse”.
Dommen fra M!
Hvis du nogensinde bliver bedt om at købe en lilla pelsjakke og en sodavandshjelm til 6.500 bobs for at få lov til at se din kammerat blive gift – så er der kun ét rigtigt svar: Bliv hjemme og brug pengene på bajere i stedet.
Læs også: