Viralt
Identiske tvillinger er forlovede med den samme mand: Nu svarer de på dét spørgsmål, alle vil vide
De fleste mænd har nok haft fantasien, men for elektrikeren Ben Byrnes er det hverdag. Han dater de australske søstre Anna og Lucy DeCinque, der kalder sig “verdens mest identiske tvillinger”. De deler alt: Tøj, madportioner, toiletbesøg – og altså også deres kommende mand.
Søstrene fra Perth blev verdenskendte i reality-programmet Extreme Sisters, hvor de viste deres ekstremt synkroniserede livsstil frem.
De har brugt over 1,7 millioner kroner på kosmetiske indgreb for at forblive identiske, og de nægter at være adskilt i så meget som et minut.
En ring til dem begge
Ben friede til begge søstre under en romantisk picnic i en park.
Han gav dem matchende ringe med tre bånd, der symboliserer deres trevejs-forhold. Han har datet begge søstre siden 2011 og har én simpel regel. Alt skal være lige.
“Han behandler os altid ens. Hvis han kysser Anna, kysser han mig bagefter,” forklarer Lucy til This is Money.
Pigerne indrømmer, at det giver en sjov dynamik, hvor det altid er “to mod én”, og Ben får dobbelt så meget opmærksomhed som den gennemsnitlige mand.
Synkroniserede toiletbesøg og drømmen om babyer
Deres behov for at være ens er så ekstremt, at de måler deres mad med en vægt for at sikre, at de spiser præcis det samme.
De går endda på toilettet på samme tid. “Hvis hun skal tisse, skal jeg også, fordi vi har drukket det samme,” lyder det fra søstrene.
Næste skridt i deres vilde rejse?
De vil være gravide på samme tid. De har allerede øvet sig med livagtige babydukker og overvejer IVF (kunstig befrugtning) for at sikre, at deres maver vokser i samme takt.
Som de selv siger: “Der er et ret stort pres på Ben lige nu.”
Spørgsmålet alle stiller: Hvordan fungerer sexlivet?
Når man deler kæreste, er der ét spørgsmål, der altid dukker op. Hvordan foregår det egentlig i soveværelset? I et australsk talkshow tog søstrene bladet fra munden og svarede direkte.
De sover alle tre i en specialbygget “super-king” seng med Ben i midten. Og ja, de bekræfter, at de begge er til stede, når der er gang i lagnerne.
De skiftes til at være intime med Ben, men ingen forlader sengen. “Der er ingen jalousi i vores forhold. Vi fungerer som én person,” forklarer de.
Lovens lange arm spænder ben
Selvom de er forlovede, kan de ikke lovligt blive gift i Australien, hvor bigami er forbudt.
Det stopper dem dog ikke. De har planer om at kæmpe for at få ændret loven, eller alternativt rejse til et land, hvor deres trevejs-ægteskab kan blive anerkendt.
“Folk må acceptere det. Vi gør ikke nogen fortræd. Kærlighed er kærlighed,” slår tvillingerne fast.
Læs også: