Verden

Hosteanfald i Kreml: Hvad sker der egentlig, hvis Putin stiller træskoene?

Han har siddet tungt på magten i over 25 år, men intet varer evigt. Da Kreml for nylig kom til at lægge en video online, hvor Vladimir Putin kæmper for at få luft og krampagtigt prøver at stoppe et hosteanfald midt i en tale, begyndte spekulationerne igen at rase. Hvad sker der i Rusland – og med verden – den dag, han ikke længere er her.

Den 73-årige præsident blev fanget på kamera, mens han desperat forsøgte at rømme sig under en optagelse til en tale i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

Videoen viste en tydeligt besværet Putin, der måtte holde pauser for at hoste, før han viftede en medarbejder af kameraet.

Ifølge Moscow Times sagde han til personen: “Ved du hvad, lad mig lige tage den igen, for… min hals kradser lidt. Ja, lidt krads. Jeg begyndte næsten at hoste. Jeg har talt meget i dag.”

Klippet blev hurtigt pillet ned fra Kremls sociale medier og erstattet af en kortere version, hvor hosteriet mirakuløst var klippet væk.

Men skaden var sket, og spørgsmålet hang i luften. Er det her begyndelsen på enden?

Et kvart århundrede med rygter

Det er langt fra første gang, at Putins helbred er til debat. Gennem de årtier, han har siddet ved magten, har rygterne svirret. Alt fra kræft og slagtilfælde til Parkinsons sygdom har været nævnt.

  • I 2014 påstod en russisk analytiker, Valery Solovey, at Putin havde kræft og ville være død inden for seks måneder. Det skete som bekendt ikke.
  • I 2023 spekulerede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyy, sågar i, om Putin overhovedet var i live, og Solovey gentog sin påstand.
  • Der har også været utallige rygter om, at han bruger kropsdubletter til at klare de mest krævende opgaver.

Men hvis – eller når – han rent faktisk dør, står Rusland over for en situation, de ikke har prøvet i 27 år. At skulle finde en ny leder.

Putin tog magten i 1999 (med en lille pause som premierminister fra 2008 til 2012).

Så hvad kommer der til at ske?

Hvad sker der så?

Vi kan kigge tilbage i historien.

Da Joseph Stalin døde i 1953, udløste det en brutal magtkamp i toppen af Sovjetunionen, før en efterfølger blev fundet.

I dag er den officielle proces, at der skal vælges en fungerende præsident, indtil der kan afholdes et rigtigt valg, ligesom i de fleste andre lande.

Men Rusland er ikke som de fleste andre lande. Magten er centraliseret omkring Putin og hans indre cirkel af siloviki (eks-KGB og militærfolk).

Jens Siegert, forfatter til bogen Where is Russia Heading? Scenarios for the Time Afterwards, opstiller forskellige scenarier.

Et af dem er, at Rusland efter Putin kan bevæge sig mod et demokrati. Men det kræver, at befolkningen og den nye regering kan blive enige om at droppe det autoritære og imperialistiske system, som Rusland har været bygget på i århundreder.

Det bliver, med Siegerts ord, “ikke en nem opgave”.

Hvis det mod forventning skulle lykkes, kan vi se et Rusland, der integrerer sig tættere med europæiske standarder og genopbygger relationerne til Vesten.

Men Siegerts bog beskriver mange forskellige veje, Rusland kan tage. Og sandheden er, at vi faktisk ikke ved en skid om, hvordan arvefølgen vil foregå i praksis, udover at de skal vælge en fungerende præsident