Presse-nyt

Regeringen gør grin med danskerne: Mette Frederiksen, Lars Løkke og Troels Lund Poulsen afviser alle at være bag afskaffelsen af store bededag

Hvis det ikke var dem, hvem var det så?

Regeringen var ikke mange dage gammel, da Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen tog en upopulær beslutning om at afskaffe ‘Store Bededag’ og dermed sende danskerne på arbejde en ekstra dag om året.

Nu da folketingsvalget så er i gang, har Lars Løkke Rasmussen været hurtigt ude at fortælle, at det bestemt ikke var hans ide, og ikke længe efter fulgte Troels Lund Poulsen trop og fortalte, at det bestemt heller ikke var en ide fra ham og venstre.

Dermed var der lagt op til, at det altså kun kunne være Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, men det afviser statsministeren her til morgen, da hun gæstede P3.

Da hun bliver spurgt ind til netop dette fortæller hun:

“Vi har ikke haft noget som helst ønske om at afskaffe en helligdag fra Socialdemokratiet”.

Hun bliver spurgt igen, og afviser fortsat, at det er hende og Socialdemokratiet, og da der blev stukket til det, begynder hun med diverse søforklaringer og snak om, at hun ikke vil gå ind i, hvad der er blevet talt om ved forhandlingsbordet.

Konklusionen er dermed, at vi har en regering, der for snart 4 år siden tog en yderst upopulær beslutning om at fjerne en dansk helligdag. Nu da der så er valg om en uge, er ingen af partierne interesserede i, at den falder tilbage på dem, og de afviser kategorisk, at det skulle være dem.

Regeringen tager altså pis på danskerne, og det er tåkrummende.

Hvis man vælger at tro på Rasmus Jarlov, så var det dog Mette Frederiksen, der er den ‘skyldige’. Han har fortalt, at det var socialdemokratiet, der ville afskaffe helligdagen og kun dem.