Viralt

Terapeut med seriøs advarsel: Kvinder skal passe på med denne ‘nye’ onani-teknik

Det er ingen hemmelighed, at de fleste kvinder elsker en god tur under bruseren, men nu viser det sig, at det ikke kun er for at blive vasket bag ørerne. En ‘ny’ onani-teknik kaldet ‘streaming’ hitter stort, og faktisk har hele 62 procent af kvinderne allerede testet metoden. Men før du overlader badeværelset til din udkårne i en time, er der et par ting, du (og hun) bør vide.

Teknikken er i al sin enkelhed ret ligetil: Man bruger bruserhovedet til at sende en fokuseret stråle vand direkte mod klitoris.

Det er diskret, det føles godt, og vandtrykket kan varieres præcis som hastigheden på en vibrator.

Men ifølge eksperter fra sextoysuk er der en hårfin grænse mellem nydelse og en tur til lægen.

Pas på de indre værdier

Selvom vandstrålerne kan gøre underværker, kommer sexterapeuten Gigi med en seriøs løftet pegefinger. Det handler nemlig om at holde strålen på ydersiden.

“Det er kun sikkert til ekstern stimulation. Du har ikke lyst til at skyde vand direkte op i skeden, for det ødelægger den naturlige bakterieflora. Resultatet? Blærebetændelse, svamp eller bakteriel vaginose – og det er det sidste, man har lyst til,” forklarer hun ifølge LadBible.

Derudover er temperaturen afgørende.

Det væv, man leger med dernede, er ekstremt følsomt, så skoldhedt vand er et absolut nej-tak, medmindre man planlægger en tur på skadestuen med en meget pinlig forklaring.

Sådan hjælper du hende til tops

Hvis I hellere vil klare sagerne sammen i soveværelset, har urologen Dr. Rena Malik også et par tips.

I podcasten Diary of a CEO slår hun fast, at kvinden oftest har nemmest ved at få orgasme, når hun er øverst.

Her har hun kontrollen over vinklen og kan ramme de helt rigtige punkter.

Hun anbefaler især den såkaldte ‘coital alignment technique’.

Her sidder kvinden øverst, men i stedet for de klassiske op-og-ned bevægelser, bruger hun en vuggende bevægelse, så mandens skamben gnider direkte mod hendes klitoris under akten.

Det kræver lidt øvelse og kan føles lidt akavet i starten, men belønningen skulle være det hele værd.

M! dommen: Det er altid godt med lidt inspiration til badeværelset, men husk nu at minde hende om, at bruseren ikke er en højtryksspuler til de indre regioner. Og hvis teknikken i sengen føles lidt kluntet i starten, så tag det med et smil. Som Dr. Malik siger, så er det okay, at sex ikke er perfekt hver gang, så længe man har det sjovt undervejs.