Underholdning

Opsigtsvækkende studie påstår: Denne finger kan afsløre størrelsen på din penis

Det er et af de ældste og mest debatterede spørgsmål i mænds historie: Kan man se på en mands krop, hvor godt han er udrustet under bæltestedet? Myterne er mange – nogle sværger til skostørrelsen, andre til næsen eller hænderne. Men nu melder videnskaben og en populær TikTok-læge sig på banen med et ret syret svar: Du skal faktisk bare kigge på en helt bestemt finger på din hånd for at kende sandheden om din bandit.

Det er den amerikanske læge og TikTok-stjerne Dr. Anthony Youn (som har svimlende 7,6 millioner følgere), der har delt ud af sin visdom, skriver Mirror. Og nej, det er ikke bare noget, han har fundet på efter en våd aften i byen. Der er faktisk hårdkogt videnskab bag påstanden.

Målt og vejet under fuld narkose

I sin video henviser den populære læge til et opsigtsvækkende studie fra Asian Journal of Andrology. Her tog et hold kirurger fat i 144 koreanske mænd over 20 år, som alligevel var indlagt til en urologisk operation.

Efter mændene havde givet grønt lys, og narkosen havde sendt dem i drømmeland, fandt kirurgerne målebåndet frem. De målte minutiøst mændenes pegefingre og ringfingre, og bagefter gik de direkte til sagens kerne: De målte længden på mændenes vedhæng, mens den var “slap og strakt ud”.

Da forskerne bagefter tastede tallene ind i computeren, dukkede der et klart og ret overraskende mønster op:

  • Den korte pegefinger: Mænd med en relativt kort pegefinger i forhold til ringfingeren havde en klar tendens til at have en større bandit mellem benene.
  • Den lange pegefinger: Mænd med en lang pegefinger måtte omvendt i gennemsnit nøjes med et noget kortere vedhæng.

Tjek din hånd lige nu

Lægen bag videoen, Dr. Anthony Youn, lavede efterfølgende sjov med teorien ved at vise sin egen hånd frem i en sammenligning med kollegaen Dr. Ricky Brown, hvor han med et stort smil pegede på sin egen meget lange pegefinger for at tage brodden af det hele.

Videoen har naturligvis fået millioner af mænd (og nysgerrige kvinder) til øjeblikkeligt at stirre panisk på deres egne hænder. Kommentarsporet flyder over med mænd, der prøver at regne den ud:

“Jeg har små fingre… Det kan simpelthen ikke være rigtigt det der,” skriver en bruger med et glimt i øjet. “Jeg var eddermanme bange i starten, fordi jeg har korte fingre, men nu er jeg ret tilfreds,” jubler en anden.

M! dommen: Vi sidder naturligvis på redaktionen lige nu og stirrer intenst på vores egne pegefingre for at se, om vi har vundet i det genetiske lotteri. Om studiet på 144 bedøvede koreanere kan overføres direkte til den danske mandeskat, skal vi ikke kunne sige med 100 procent sikkerhed, men det er da et genialt – og potentielt farligt – trick til at lure gutterne af i omklædningsrummet eller til næste fredagsbar.

Underholdning

Se flere artikler