Crystal Lake har aldrig ligefrem været stedet, man bookede en afslappende weekendtur til.
Nu vender Friday the 13th-universet tilbage til den berygtede lejrplads, men denne gang skal vi længere tilbage end Jason Voorhees’ klassiske hockeymaske og machete.
Peacock har udsendt den første officielle trailer til Crystal Lake, en ny prequel-serie til Friday the 13th-franchisen, hvor Linda Cardellini spiller Pamela Voorhees – mor til Jason og en af de centrale figurer bag hele seriens blodige historie.
Serien får premiere på Peacock den 15. oktober 2026 og bliver produceret af A24.
Før Jason blev Jason
Crystal Lake foregår i 1971 og tager dermed historien tilbage til tiden før begivenhederne i den originale Friday the 13th-film fra 1980.
I centrum står Pamela Voorhees, spillet af Linda Cardellini.
Traileren følger hendes liv efter sønnen Jasons druknedød og viser begyndelsen på den hævntørstige og voldelige udvikling, der senere kommer til at danne fundamentet for hele Friday the 13th-universet.
Med andre ord bliver Crystal Lake ikke bare endnu en historie om en maskeret morder, der jagter teenagere gennem skoven. Serien går i stedet efter at grave sig ned i historien bag tragedien og familien Voorhees.
På rollelisten finder man desuden Callum Vinson, Nick Cordileone, Joy Suprano, Danielle Kotch, Phoenix Parnevik, William Catlett, Devin Kessler, Cameron Scoggins og Gwendolyn Sundstrom.
Læs også:
Historien bag Friday the 13th
Friday the 13th begyndte i 1980 med instruktør Sean S. Cunninghams slasherfilm af samme navn.
Filmen foregår omkring Camp Crystal Lake, hvor en gruppe unge mennesker forsøger at genåbne en sommerlejr, der tidligere havde været ramt af tragedie.
Selv om Jason Voorhees senere blev seriens mest genkendelige figur, var han ikke den klassiske hockeymaske-bærende morder i den første film. Det var Pamela Voorhees, der stod centralt i historien.
Jason udviklede sig siden til franchisens helt store horrorikon gennem en lang række efterfølgere, hvor hockeymasken, macheten og Crystal Lake blev nogle af slasher-genrens mest genkendelige symboler.
Crystal Lake går dermed tilbage til noget af det materiale, der startede det hele.
A24 står bag serien
Serien er skabt af Brad Caleb Kane, der både fungerer som manuskriptforfatter, showrunner og executive producer.
A24 står som producent, mens Victor Miller, der skrev manuskriptet til den originale Friday the 13th-film, også er med som executive producer.
På producentsiden finder man desuden Marc Toberoff, Robert M. Barsamian, Robert P. Barsamian, Stuart Manashil, Tyson Bidner og Michael Lennox.
Kombinationen af Friday the 13th og A24 gør naturligvis projektet interessant. Produktionsselskabet har gennem de senere år markeret sig med en lang række film og serier, der ofte behandler horror lidt anderledes end den traditionelle franchise-maskine.
Hvornår udkommer Crystal Lake?
Crystal Lake får premiere på Peacock den 15. oktober 2026.
Den første trailer lægger op til en mørkere oprindelseshistorie, hvor Pamela Voorhees får lov til at træde frem som hovedfigur, før Jason for alvor bliver den figur, som horror-fans har kendt i årtier.
Og inden hockeymasken kommer på, skal vi altså først tilbage til begyndelsen ved Crystal Lake.
Læs også: