Magasinet M!

Årets herretur: Nu kan du bo på Jim Beams whisky-destilleri i USA

Den perfekte herretur er hermed fundet!

Airbnb har åbnet op for en hel verden af muligheder, når det gælder fede indkvarteringer og det at få udlevet en drengedrøm. Du kan både bo som Walt i Breaking Bad, eller du kan bo på din egen private, meget dyre, ø.

Men nu kan du altså også rejse til den sydlige delstat, Kentucky, hvor du kan bo på Jim Beam-destilleriet og bruge hele din ferie på at nippe til whisky. 

What's not to like?

Fra den 21. oktober kan man som besøgende hos Bluegrass State leje et værelse, hvor man oplever ALT, der er relateret til Jim Beam. Besøget inkluderer et historisk og charmerende ophold på destilleriet, en rundvisning, en amerikansk barbecue-fest (vi gentager, amerikansk BBQ!) og selvfølgelig en masse whiskysmagning, så du kan blive klogere på den ædle whiskyhistorie. 

Opholdet beskrives således:

"De tre soveværelser og to badeværelser kan huse bourbon-elskere, både som par eller venner. Ud over de traditionelle værelser, så er baren selvfølgelig fuldt udstyret med premium bourbons, en pejs og en baghave med fiskemuligheder."

Under opholdet kan du også få guidede ture, bourbon-smagninger og andre unikke oplevelser der viser fremstillingsprocessen fra start til slut. Ud over det er der selvfølgelig en bourbon-bar med sæsonbestemte cocktails og restauranter, der serverer BBQ (selvfølgelig marineret og/eller infused med bourbon), som er inspireret af familieopskrifter. 

Hvis du ikke allerede er solgt på ideen om en herreweekend på et Jim Beams whisky-destilleri, ja, så koster en reservation så lidt som $23 (154 kr.). Hvis du alligevel har planer om at udforske det sydlige USA, hvorfor så ikke kigge forbi Jim Beam destilleriet?

Der er selvfølgelig en ulempe ved besøget.

Jim Beam-oplevelsen er kun tilgængelig i en begrænset periode og sælges efter først til mølle-princippet.

Det er med at være hurtigt ude, og få drengene med på ideen.

Men, er du en af dem, som ikke når det til tiden, så kan du jo selv købe en Jim Beam-flaske og istedet leje en af Airbnbs private øer sammen med gutterne. Det kunne vel være værre?

ANNONCE
Årets herretur: Nu kan du bo på Jim Beams whisky-destilleri i USA
Del

Seneste nyt

Annonce