Absint test!
De fleste forbinder absint med noget grønt, stærkt og eventuelt farligt. Ingen mistede synet, da M! testede absint, men panelet havde et sløret blik efter mødet med 13 flasker grøn fe.
TESTVINDER:
GRANDE ABSENTE 69
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 69 %
PRIS: 339 kr.
"Nøj, hvor er den god. Den er sød og stærk," sagde Den Grønne Fe, da hun smagte Grande Absente. "Men ikke hård ved munden," tilføjede Fyrtårnet med et lummert grin. Alle var glade, og selv den kræsne Ekspert havde de store roser fremme: "Det er den perfekte mellemting mellem en absint og en stærk likør." Fyrtårnet var endnu mere direkte: "Når Jessica Alba har det grønne, er jeg sikker på, det smager sådan her." Og med det skudsmål kunne testpanelet kun give topkarakter til Grande Absente 69.
Karakter: 6 stjerner
UN EMILE BLANCHE
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 68 %
PRIS: 475 kr.
"Det her er en outsider," sagde Praktikanten om den grumsede væske, der mindede mistænkeligt om mosevand. Der var bred enighed om, at den hvide absint smagte af karamel, uden at det var en dårlig ting. Eksperten havde årsagen: "Det skyldes typen af anis. Den er speciel." Den Grønne Fe så muligheder i karamel-absinten: "Skal man drikke en pige fuld, er den her et rigtig godt valg." Dét argument var der ingen indvendinger imod.
Karakter: 4 stjerner
VERSINTHE ABSINTHE
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 45 %
PRIS: 320 kr.
Fyrtårnet forsøgte i vanlig stil at bringe samtalen ned på et unaturligt lavt humoristisk niveau, da Versinthe-flasken kom på bordet: "VERS-inthe... Det må være den, de gamle franske digtere drak." Den kulturelt udfordrede Gavtyv mente, den smagte af opkast, hvilket Den Grønne Fe var helt uenig i: "Jeg kan godt lide den. Den smager af Campari." Eksperten formulerede et fornuftigt kompromis: "Et velafbalanceret produkt - bare synd, at smagen stopper lidt til sidst."
Karakter: 3 stjerner
BEDST TIL PRISEN:
LA FEE ABSINTHE PARISIENNE
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 68 %
PRIS: 425 kr.
"Den smager som hjemme! Den giver mig mundvand og jern på," råbte en synligt beruset Gavtyv. Ingen af de øvrige paneldeltagere kunne helt matche uldjydens begejstring for La Fee, men alle var enige om, at den opalgrønne absint var spækket med smag. "Den er næsten for bombastisk," kom det fra Praktikanten, hvorefter Fyrtårnet roste sin lærling for at kende så svært et ord. Eksperten sagde blot: "Den holder hele vejen igennem. Et godt produkt."
Karakter: 5 stjerner
LEHMANN ABSINTA THUJONE DELIRIUM
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 70 %
PRIS: 290 kr.
"Den smager af spejlrens. Jeg tror, den ville være perfekt til en drug rape," kvidrede Den Grønne Fe over for et chokeret testpanel. Eksperten var den første, der samlede sig: "Komplet karakterløs. Det er, hvad vi i faget kalder en badekars-absint." Fyrtårnet skar ansigt og vrængede: "Føj! Mine læber spidser som på en gammel dame, der ser to bøsser kysse." Gavtyven roste den rubinrøde farve, men der var flere grimme grimasser end smil hos testpanelet.
Karakter: 2 stjerner
NETO COSTA ABSINTO ORIGINAL
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 57 %
PRIS: 320 kr.
Neto Costa-absinten ramte tydeligvis plet hos Den Grønne Fe: "Wow, den smager sødt. Det kan Feen godt lide. Jeg kunne nemt drikke ti shots af den her." Eksperten var mindre begejstret: "Smagen er godt afstemt, men det virker lidt som 50 % absint og 50 % vodka." Redaktionens seniorjournalist, Fyrtårnet, savnede bid i Neto Costaen: "Den er som en løve med gebis og kunstige negle." Godkendt, men heller ikke mere.
Karakter: 3 stjerner
PERNOD ABSINTHE
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 68 %
PRIS: 375,95 kr.
Den rutinerede Pernod-absint stod for en solid præstation, da testpanelet smagte på den. "Ih, hvor skægt. Den syder helt på tungen," sagde Den Grønne Fe, der, trods de efterhånden højrøde kinder, stadig havde det fint. Eksperten bedyrede: "Den har masser af karakter, men den bliver hurtigt bitter, hvilket nok skyldes malurten." Den var dog ikke mere bitter, end at testpanelet grådigt hældte den i sig, og Gavtyven snøvlede: "Den er nævnt i en sang med De Nattergale." Øh... Bonus-info?
Karakter: 4 stjerner
ABSENTE
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 55 %
PRIS: 285 kr.
Eksperten måtte smide sin indledende skepsis, da han smagte Absente: "Den er slet ikke så tosset. Krydderierne spiller spillet fint sammen. God anis-smag." "Ikke at forveksle med anus-smag," tilføjede Praktikanten, som dermed fik Den Grønne Fe til at fnise uhæmmet. Fyrtårnet befandt sig i den modsatte kropsåbning: "Den smager af hostesaft. Jeg tror ikke, jeg er forkølet i morgen." Dén slags mirakler giver point hos M!s panel.
Karakter: 4 stjerner
LEHMANN ABSINTA THUJONE DELIRIUM
INDHOLD/ALKOHOL: 70 cl / 70 %
PRIS: 290 kr.
"Den smager af spejlrens. Jeg tror, den ville være perfekt til en drug rape," kvidrede Den Grønne Fe over for et chokeret testpanel. Eksperten var den første, der samlede sig: "Komplet karakterløs. Det er, hvad vi i faget kalder en badekars-absint." Fyrtårnet skar ansigt og vrængede: "Føj! Mine læber spidser som på en gammel dame, der ser to bøsser kysse." Gavtyven roste den rubinrøde farve, men der var flere grimme grimasser end smil hos testpanelet.
Karakter: 2 stjerner
HAPSBURG ABSINTHE PREMIUM RESERVE
INDHOLD/ALKOHOL: 50 cl / 89,9 %
PRIS: 395 kr.
"89,9 %?! Jesus!" gispede Den Grønne Fe, da hun læste etiketten på den slanke Hapsburg-flaske. Fyrtårnet fokuserede på flaskens udformning: "Den har en flot form, der gør den egnet som boldtræ eller dildo." Praktikanten mente bestemt at have set noget lignende i sin mormors vitrineskab, mens vi andre koncentrerede os om ikke at sætte ild til den højpotente absint, der rykkede godt i vores respektive løgposer. Hos Den Grønne Fe en overraskende feature...
Karakter: 5 stjerner