Magasinet M!

Ad! Se hvilke klamme bakteriebomber din smartphone gemmer på

Din smartphone er fuld af klamme bakterier, du ikke kender til. Nogle af dem stammer endda fra steder på og i kroppen, som fremkalder brækfornemmelser.

Ad! Se hvilke klamme bakteriebomber din smartphone gemmer på

Det kan være en rigtig god idé at spritte sin telefon af et par gange om dagen. Eller 10. Selvom det måske lyder som en overdrivelse og som et pludseligt tilfælde af rendyrket rengøringsvanvid, vil du ikke fortryde det.

For du tjekker din smartphone op mod 150 gange om dagen. Hvert syvende minut, cirka. Det viser en undersøgelse. Men en endnu mere chokerende undersøgelse viser ifølge Tech Insider desværre, at hver gang du rører din elskede telefon, overfører du ultraklamme bakterier til den. Bakterier som kommer fra nær og fjern og ikke ligefrem er de sunde af slagsen.

Så er det jo, at du nok gerne vil vide (eller ikke vil), hvor de små, usynlige sataner kommer fra. Jamen, så okay da.

"Mikrober fra folks hud, luftveje, og fækalier (afføring, red.) ryger ned og lever på vores telefon", siger dr. Philip Tierno, mikrobiolog ved New York University, ifølge Tech Insider.

Ja, manden sagde sådan set lorte-bakterier.

For lige at toppe bakterie-klamheds-skalaen helt, så har forskere ifølge Tech Insider fundet Noravirussen på folks telefoner. En Noravirus er den kradsbørstige satan, der giver akut diarré og opkastning. Med andre ord: Roskildesyge! Velbekomme.

Desuden kan de mange bakterier give en gensyn med en glemt teenage-klassiker. For hver gang du presser bakteriebomben ind mod dit fjæs for at tale i telefonen, så øger du riskoen for at få akne (bumser, red.). Så gik man lige og troede, at man havde sluppet for det lort efter de unge år forsvandt. Åbenbart ikke.

Derfor anbefaler dr. Philip Tierno også, at du spritter smartphonen af hver aften, inden du går i seng. Hermed gjort! Undertegnede skal saftsusemig ikke sidde på toilettet med sprutte-numse i seks timer ombord på flyet til New York om 14 dage. Så hellere dø (argh, okay. Måske en overdrivelse, men I forstår mig nok).

ANNONCE
Del

Seneste nyt