Stephen Graham har aldrig været bange for de rå roller, men i den kommende britiske thriller ‘Heel’ bevæger han sig ind i et endnu mørkere territorium.
Filmen, der tidligere gik under titlen ‘Good Boy’, har netop fået sin første trailer – og det ser intenst ud. Her møder vi den 19-årige Tommy, spillet af Anson Boon (1917, Pistol), som lever et liv i vold, stoffer og destruktion. Men da han en nat bliver kidnappet og spærret inde i en kælder af en fremmed mand, tager tingene en uventet drejning.
Manden viser sig at være en familiefar – spillet af Stephen Graham – der mener, at Tommy har brug for én ting: opdragelse. Men den slags opdragelse, der udspiller sig i ‘Heel’, foregår med lås på døren og intense psykologiske spil.
Samme intensitet, nyt greb
Stephen Graham har tidligere vist sit imponerende spænd i alt fra Snatch og Boardwalk Empire til sidste års Netflix-favorit Adolescence, hvor han både skrev manus og indtog hovedrollen. Nu skruer han op for intensiteten i rollen som en mand, der vil redde en teenager – men på sine egne, ekstremt foruroligende præmisser.
Andrea Riseborough (Possessor, Birdman) spiller kidnapperens hustru, og bag kameraet står Jan Komasa – polsk instruktør og Oscar-nomineret for Corpus Christi – hvilket lover godt for den emotionelle dybde og visuelle kant, vi kan forvente os.
Læs også:
Trailer: Mørk stemning og klaustrofobisk drama
Traileren, der netop er landet, oser af desperation, vrede og en snigende følelse af, at det her ikke ender godt. Den lover et karakterdrevet kammerspil, hvor magt, skyld og menneskelig afmagt flyder sammen.
Der er endnu ikke sat en dansk premieredato på Heel, men med den cast og det team bag, er det bestemt en film, der allerede nu bør lande på din radar.
Læs også: