Magasinet M!

Ægte, improviserede svinere mellem Jonah Hill og "McLovin" på settet gjorde Superbad endnu mere ikonisk

"Det faktum, at han går dig på nerverne, er netop den reaktion, vi ønsker."

Superbad er en fantastisk, fantastisk komediefilm - det er svært at finde en coming-of-age-film i 00'erne og sågar ind i 10'erne som kan hamle op med originaliteten, tempoet, humoren og karaktererne i 2007-klassikeren.

Og en af de ting, som måske har været en vigtig brik i indlevelsen var, at der faktisk var ægte 'had' mellem nogle af karaktererne på settet - du husker nok, hvordan Jonah Hills karakter Seth ikke har meget til over for Christopher Mintz-Plasses karakter McLovin.

Det bliver ofte og tydeligt demonstreret med flyvende svinere og råberi - og hvis du følte, at virkede ægte?

Så er den faktisk god nok. I et nyligt interview med castet fra Superbad til Vanity Fair kunne Jonah Hill afsløre, at han faktisk ikke brød sig særlig meget om Mintz-Plasse under optagelserne:

"Han var virkelig eminent fra starten af. Men jeg synes, at han meget irriterende overfor mig under optagelserne."

Judd Apatow, instruktøren på filmen tilføjede, at Mintz-Plasse var enormt meget sarkastisk i sin fremgangsmåde og hyppigt brugte improviserede svinere mod Hill for at bygge samspillet op. 

Hill nåede faktisk til det punkt, at han gik til 'de voksne' og spurgte Apatow, om ikke han kunne få Mintz-Plasse til at stoppe - hvortil Apatow tilføjede:

"Det er NETOP grunden til, vi har ham med. Det er helt perfekt. Det faktum, at han går dig på nerverne, er den reaktion, vi ønsker."

Seth Rogen, som også spiller med i filmen fortalte, at Hill hyppigt sagde, at Mintz-Plasse fuckede med hans rytme.

Men selvom det måske har været nogle hårde måneder for Jonah Hill, så kan han til gengæld kigge tilbage på både en komediefilm og en præstation, der går over i historiebøgerne!

ANNONCE
?si=cq4ytClc4s5iMDGC
Del

Seneste nyt