Magasinet M!

Ægte toksisk maskulinitet: Mand indlagt efter at have indsprøjtet sæd i armen

Tag du bare en Darwin-award eller to

Det er sgu efterhånden lidt trættende, at høre folk bræge ud om toksisk maskulinitet på internettet - men nu er begrebet altså brændt ind i vores hjerner, så hvorfor ikke påføre det et sted, hvor vi rent faktisk kan placere det?

Stjerneeksemplet på toksisk maskulinitet, finder vi i Irland. Her er en mand nemlig blevet indlagt på sygehuset, efter at være blevet overvældet af rygsmerter. 

Sådan lyder det fra en offentliggjort irsk lægejournal i Irish Medical Journal. 

Den irske mand blev indlagt, efter at have fået pludselige smerter i den nedre del af ryggen - en skade der efter eget udsagn var opstået, tre dage efter en tung løftesession. Senere indrømmede han dog, at smerten havde været tiltagende over længere tid. 

Under hans undersøgelse, opdagede lægerne at også hans ene arm var rød og hævet. 

Dette viste sig, at være fordi manden havde brugt sin egen formular, til at slippe for smerterne. Manden havde nemlig indsprøjtet sit eget sæd i armen, en gang månedligt - igennem en periode på halvandet år. Kanylen havde han købt online. 

Men forud for indlæggelsen havde han øget sin dosis, og indsprøjtet sin egen sæd både i musklerne og blodet.

En røntgenundersøgelse kunne afsløre, at manden havde lykkedes med at skyde luft med ind i muskelindsprøjtningen - en ret fatal affære, der krævede øjeblikkelig intravenøs behandling. 

Manden havde dog ikke tålmodighed, til at gennemgå hele behandlingen, og da først rygsmerterne forsvandt, udskrev manden sig selv fra hospitalet - uden at få drænet det inficerede område i armen. 

IMJ fortæller, at manden opererede uden for kendte medicinske referencer - og ikke engang anekdotiske medicinske beskrivelser af behandling med eget sæd, er nogensinde blevet observeret. 

Herfra søgte de irske journaler videre på mere obskure dele af internettets forummer - og selvom der har været enkelte forsøg, der har indebåret sædinjektion i rotter og kaniner, så er der aldrig nogensinde nogen, i den nedskrevne menneskelige historie, der har injiceret sæd i mennesker (med kanyler). 

There you go: Toksisk maskulinitet i laveste IQ-rækker. 

ANNONCE
Ægte toksisk maskulinitet: Mand indlagt efter at have indsprøjtet sæd i armen

Kilde: Health.com

Del

Seneste nyt