Magasinet M!

Afbudsrejser: en billig måde at rejse på

Kunne du godt tænke dig at komme ud at rejse, men synes ikke, at pengepungen er til det? Charterrejser kan være dyre, og hvis ikke du er klar til at bruge lang tid på selv at sidde og finde billige hoteller og fly med mange mellemlandinger, kan det være svært at finde andre løsninger. Men en mulighed, du har, er at finde billige afbudsrejser til hele verden. 

Du skal være klar på at kunne rejse med kort varsel, og det er ikke altid, du har det helt store udvalg i forhold til destinationer – men hvis du for eksempel har afsat en periode til at rejse i, er du allerede langt. Det kan være, du har en uges ferie – så kan du allerede nu kigge på, hvilke afbudsrejser der er tilgængelige i den periode – eller du kan have is i maven og vente endnu længere for at se, om der dukker et bedre tilbud op.

Destination eller tidspunkt?

Der er forskel på afbudsrejser. Du kan med fordel prøve at gøre op med dig selv, om du helst vil have den destination, du drømmer om, eller om tidspunktet, det skal ske på, er vigtigere. Det kan være, du ender et sted, du aldrig har overvejet – men som viser sig at være det skønneste feriested, du vil se tilbage på med glæde.

For nogle afbudsrejser får du akkurat det samme som i en charterrejse, og der er sørget for både fly og hotel. Andre rejser gælder kun flyet. Det giver dig en smule mere fleksibilitet, for så kan I stadig selv finde et hotel i en by, I gerne vil være i, som ligger i umiddelbar nærhed af lufthavnen. Omvendt er det også skønt at vide, at I ikke skal røre en finger og blot kan sætte jer på flyet og tage til det hotel, der var en del af pakken.

ANNONCE
Del

Seneste nyt