Magasinet M!

Afrika - det nye vækstmarked for netgambling

Dette indhold er sponseret

Som verdens næststørste kontinent huser Afrikas afvekslende geografi over 1,2 milliarder mennesker i 54 selvstændige nationer. 

Landene er enormt forskellige, og nordlige lande som Egypten og Marokko synes nærmest at befinde sig i en helt anden verden end en ny nation som Sydsudan eller den for tiden hårdt plagede østat Madagascar, når det gælder såvel kultur som historie og lovgivning.
Alligevel har den digitale tidsalder givet en form for forening på det store kontinent. En af de seneste opgørelser viser, at næsten 40 % af alle afrikanere nu har adgang til internettet, og det svarer altså til godt og vel en halv milliard mennesker. Tendenser, der før var måneder eller endda år om at nå fra den ene ende af kontinentet til den anden, spredes nu som græshoppesværme i løbet af få timer.
Et af de mest lysende eksempler på det er spil om penge på nettet. Bookmaking og online casinoer er en af de mest lukrative brancher i verden, og eksperter på området ser Afrika, som spilleindustriens næste store vækstområde.

Definition af gambling på nettet

I modsætning til gaming involverer gambling på nettet, at der spilles om penge – enten i form af et væddemål om udfaldet på en begivenhed eller direkte i kortspil, på spillemaskiner og deslige. Gambling handler altså fortrinsvis om online casinoer og sportsbetting.
Selvom gambling på internettet foregår på stort set samme måde som ude i ”virkeligheden” – den såkaldte landbaserede gambling – er internetspil langt nemmere at gå til for spillefuglene. Internettet tilbyder nemlig et langt bredere udvalg af både spil og betalingsmetoder som PayPal og mobiloverførsler – og så kan der spilles overalt, hvor der er internetadgang.

Et marked i vækst

Ved den seneste ICE Africa – en pan-afrikansk konference for virksomheder i spillebranchen – var der bred enighed om, at kontinentet p.t. oplever en markant vækst inden for virtuel sportsbetting, fordi teknologien bliver mere og mere tilgængelig for den brede befolkning.

Som tidligere nævnt har næsten fire ud af ti afrikanere i dag adgang til internettet, og det foregår i vid udstrækning på mobile enheder som tablets og smartphones.
De giver afrikanerne præcis de samme muligheder, som vi efterhånden er vant til i den vestlige verden. Dvs. læringsmuligheder, social interaktion og alverdens information praktisk taget lige ved hånden. Det betyder også adgang til en verden af underholdning fra streaming af film til onlinespil, og herunder spil om penge.

Håbet er, at den afrikanske spilletrend kan følge i fodsporene på et andet vækstmarked, nemlig Latinamerika, hvor lande som Colombia allerede er godt i gang med at høste fordelene ved at have introduceret et reguleret spillemarked, der har opnået en enorm omsætning.

Vejen ud af fattigdom

En positiv (eller negativ, lidt afhængig af synsvinkel) ting ved den teknologiske udvikling er muligheden for at overføre penge fra og til sin bankkonto så nemt som ingenting, uanset hvor man befinder sig. Kombinationen af mobile pengeoverførsler og online gambling er et usædvanligt potent makkerskab på både godt og ondt.

Den direkte adgang til indbetaling af penge på spillesites har givet grobund for en massiv spillelyst særligt syd for Sahara, hvor en nyere undersøgelse eksempelvis har vist, at 78 % af de kenyanske universitetsstuderende har deltaget i gambling.
Det skal heller ikke underkendes, at gambling kan være forbundet med en vis glamour. I visse afrikanske områder giver det utvivlsomt både status og respekt at have råd til at bruge penge på fancy spil som roulette, især når det foregår på en mobilenhed.
Den berusende lykkefølelse ved at vinde penge og, mere vigtigt, vinde nok penge til at slippe ud af fattigdommen, er desuden en vigtig drivkraft for mange spillere – og bidrager i høj grad til udviklingen af spilafhængighed.

Ludomanien lurer

Chancen for at vinde penge er enormt fristende for de fleste spillere, især hvis de i forvejen lever i fattigdom, og det kommer ikke som den helt store overraskelse, at det fører til en markant stigning i spilafhængighed.
Problemet forværres af manglende beskyttelse mod skruppelløse websites. Selvom der findes masser af materiale, der guider spillere i retning af de sikre mobilcasinoer på nettet, er det nemlig kun de færreste afrikanere, der kender til dem, og endnu færre, der kan finde dem på deres modersmål.

En anden udfordring ved stigningen i online gambling er manglen på ressourcer til behandling af spilafhængighed. 
I mange afrikanske lande er oplysning om farerne ved gambling ekstremt begrænset og adgang til rådgivning og behandlingssteder for ludomani nærmest ikkeeksisterende. 
I den ideelle verden burde alle spillesites være forpligtet til at advare deres brugere om farerne ved gambling og alle brugere være forpligtet til at tage rådene til sig, men sådan fungerer det bare ikke i virkeligheden.
Den største fare i fattige afrikanske lande er risikoen for, at spillerne låses fast i et negativ spillespiral, der forværres af deres desperate situation og gør deres fattigdom endnu større, end den var i forvejen.

Hvad kommer der til at ske?

På den ene side har vi altså udbredelsen af smartenheder, der åbner op for et spilleboom på det afrikanske kontinent, og på den anden side står de negative aspekter ved en sådan vækst nærmest i kø for ødelægge tilværelsen for en lang række af de potentielle spillere.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Et boom i afrikanernes spil på nettet vil nemlig uvægerligt føre til en markant kvalitetsudvikling i de tilgængelige tilbud, og det vil efter alle erfaringer forvandle både brugeroplevelsen og de afledte virkninger til det bedre for alle.

Afrikanske lande på forkant med udviklingen har alle muligheder for at udnytte potentialet i spillebranchens vækst til at skaffe tiltrængte indtægter ved at indføre regulering. På samme måde kan lokale virksomheder se frem til massive investeringer fra udenlandske interessenter, der søger at udnytte deres lokalkendskab til at producere spilapps målrettet den lokale kultur.

Mulighederne for at bekæmpe spilafhængighed står lidt mere hen i det uvisse. Forhåbentlig vil gamblingvirksomhederne indse, at de har et moralsk ansvar og forsyne deres spil med sikkerhedsvejledninger, der advarer om de farlige konsekvenser ved at spille for meget og ved at bruge for mange penge på spil. 

Måske kan en del af landenes indtægter fra en reguleret spillebranche også bruges til undervisning i spil på skolerne, så elever og studerende opnår en større viden om risikoen ved at spille om penge.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at både myndigheder og det enkelte individ får gjort både de positive og de negative sider op ved det potentielle spilleboom, så de rigtige beslutninger kan træffes. En ting er nemlig sikkert. Boomet kommer – det er bare et spørgsmål om, hvordan det håndteres.

ANNONCE
Del

Seneste nyt