Magasinet M!

Afskårne hoveder og talende dyr i sort komedie-fuser

ANMELDELSE: Ikke engang Gemma Arterton's smukke, talende og afskårne hoved kan redde horrorkomedien, The Voices, der har premiere i dag.

"Hvor er min fucking mad, fuckfjæs", siger Mr. Whiskers. Eller det er i hvert fald det, den skizofrene Jerry (Ryan Reynolds) hører sin kat sige, når han ikke tager sin medicin. En ting, der får fatale konsekvenser senere i Marjane Satrapis nye film, The Voices.

Det begynder ellers så godt for Jerry. Hende den lækre brite fra regnskabs-afdelingen, Fiona (Gemma Arterton), viser interesse i ham ved en firmafest. Tror han da. Skuffet må han se sig brændt af på den date, han ellers havde set frem til.

Da han tilfældigt møder Fiona på vej hjem, kommer han til at slå hende ihjel, hvorefter han parterer hende og smider hendes hoved - der også begynder at tale til ham - i køleskabet. Det bliver starten på et sammenbrud for Jerry, der ellers ikke har noget ondt i sinde. Især da en af de andre regnskabspiger, Lisa (Anna Kendrick), falder for Jerry, tager historien for alvor fart.

ANNONCE
Afskårne hoveder og talende dyr i sort komedie-fuser
ANNONCE

Fejlcastet Ryan Reynolds

Det er ikke meget positivt, der er at sige om den iranske instruktør, Marjane Satrapis første engelsk-sprogede film. Du er ikke i tvivl om filmens intentioner, hvilket som sådan er fint nok; at give et humoristisk indblik i en skizofren mands verden. Men The Voices virker bare klodset fra start til slut på en overgearet og yderst usjov facon. At det måske er det, Satrapi vil have, gør det på ingen måde bedre.

Skuespillerne overspiller, og replikkerne leveres på en måde, så man aldrig rigtigt tror på, at de rent faktisk nyder det her. Især scenerne mellem psykiateren Dr. Warren (Jacki Weaver i en af sine værste roller i lang tid) og Jerry er oftest tåkrummende pinlige. 

Det er måske også det faktum, at Ryan Reynolds er et fejlcast. Filmen vil have, at du skal udvise empati over for Jerry. I stedet ender du med at hade Reynold's uforstående babyfjæs, der ikke én gang i filmen formår at få dig til at grine.

Okay, vi ved udmærket godt at Reynolds forsøger at smide sit image som Hollywoods flødedreng nummer 2 (lige i røven på Ben Affleck), og en indie-horrorkomedie lyder på papiret også som en rigtig beslutning. Men nej! Vi havde hellere set, at Reynolds havde bevæget sig yderligere i den mere seriøse retning, som han gjorde det i 2010-thrilleren, Buried, hvor han var blændende, og The Captive fra sidste år, der dog var lidt af en fiasko.

ANNONCE
ANNONCE

 

Det var kattens

Eneste lyspunkt i filmen er Jerry's talende dyr, hunden Bosco og katten Mr. Whiskers. Især Mr. Whiskers (som Reynolds lægger stemme til - hvilket han sådan set gør til alle dyrene i The Voices) er et ganske fornøjeligt indslag.

Med sin fandenivoldske skotske accent bander og svovler den sig vej gennem filmen og opfordrer Jerry til at dræbe som en anden skotsk lejesoldat. Og indrømmet! Undertegnede trak på smilebåndet et par gange, hvor Mr. Whiskers var i centrum.

Meningen med den talende kat er helt på sin plads og giver The Voices et lille plus. Mr. Whiskers er den onde stemme, mange skizofrene oplever at have. Det er ret underholdende og tilforladeligt.

Men redde The Voices kan Mr. Whiskers ikke. Den uden tvivl talentfulde Marjane Satrapi, der ellers instruerede den glimrende tegnefilm, Persepolis, i 2007, må i hvert fald vente med at få den Hollywood-anerkendelse, hun stræber efter.

2 UD AF 6 STJERNER

ANNONCE
Afskårne hoveder og talende dyr i sort komedie-fuser
ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt