Magasinet M!

Afstemning: Hvilken voksenjulekalender er den ultimativt bedste?

Jul på Vesterbro vs The Julekalender - og alle de andre

Julen er traditionernes tid, og julekalender er blot én af dem - også for voksne. I 1990 kom den første danske voksenjulekalender, og siden da er der kommet en lang række af juleunderholdning for voksne. Men hvilken er egentlig den bedste? Vi har samlet en lang række danske voksnejulekalendre for at finde ud, hvilken I synes, der har gjort det bedst. Du kan læse et kort recap af alle kalenderne her, inden du stemmer i bunden af artiklen.

ANNONCE

Jul i den gamle trædemølle, 1990 

Den første i rækken af voksenjulekalendre er Jul i den gamle trædemølle fra 1990. Kalenderen handler om ægteparret Flemming og Berit, der forgæves forsøger at få økonomien, livet, julen og familien - deres to børn, Kim og Louise, som man dog aldrig ser - til at gå op i en højere enhed. Julekalenderen var en fortsættelse på tv-serien Er der mere kaffe?, og efterfølgende blev julekalenderen også en så stor succes, at tv-serien Flemming og Berit kørte over skærmen i 1994. 

ANNONCE

The Julekalender, 1991 

The Julekalender blev første gang sendt i 1991 og er sidenhen blevet genudsendt et utal af gange. 'De Nattergale' står bag alle seks hovedroller i julekalenderen, som handler om de tre nisser, der har fået til opgave at finde nøglen til 'the playdåse', som trænger til at blive trukket op. Den velkendte julekalender var tilmed skyld i, at udtryk som bob-bob og det bår' dæjli kom på alles læber i en periode - og så blev det pludselig også helt normalt at tale nissernes blandingssprog, hvor både danske og engelske ord blev brugt i flæng. 

ANNONCE

Andersens julehemmelighed, 1993 

Julemand 39 har lavet alt for mange fejl og ikke gjort sit arbejde ordentligt; derfor skal han til julemandseksamen igen, hvis han ikke vil degraderes til nisse. Til eksamen trækker han nummer 13, som er familien Andersen - han skal forsøge at finde grunden til, at familien Andersen ikke har holdt jul i 19 år og herefter omvende den julehadske familie. 

ANNONCE

Juletestamentet, 1995

De tre meget forskellige brødre, Martin, Hubert og Svend, som ikke har set hinanden i årevis, får at vide, at de og deres koner skal møde op i et hus langt ude i en skov den 1. december. Her får de at vide, at de skal blive sammen i 24 dage, hvis de vil havde adgang til deres fars testamente. Men at blive sammen i 24 dage er ikke let, når man egentlig ikke kan fordrage hinanden. 

ANNONCE

Gufol Mysteriet, 1997

Denne julekalender blev sendt første gang i 1997 og blev i 2004 genudsendt under navnet Station 7-9-13. Serien handler om politistationen Station 2, der er truet med lukning, hvis ikke kommissær Eriksen og hans to mænd Eddie og Rene opklarer en stor sag inden jul.

ANNONCE
Afstemning: Hvilken voksenjulekalender er den ultimativt bedste?

Jul på Vesterbro, 2003 

Vi kan sikkert alle huske Stewart Stardust og hans familie, som prydede vores skærm for første gang i 2003. Anders Matthesen spiller som bekendt alle roller i denne julekalender, som blev en kæmpe succes, og sidenhen er det også blevet til flere gensyn med Randi, Greta, Arne, Kefir, Igor og de andre

  •  
  •  
ANNONCE

CWC-World, 2003

Selvom The Julekalender nok er den mest velkendte, er det ikke den eneste julekalender fra De Nattergale. Denne gang ser vi dem på TV-stationen CWC-World bl.a. i form af karakterne Regnar Worm, Finn Nissen og Børge Karpelund. 

Jul i verdensrummet, 2006

Med Jonas Schmidt, Rasmus Berg og Mick Øgendahl i hovedrollerne, handler denne julekalender om den fiktive rumstation Christian d. 4 drevet af DASA, og hvordan det kan gå, når personer skal være sammen i et lille fartøj i mange dage i træk. 

ANNONCE

Yallahrup Færgeby, 2007 

Julekalenderen, som er en parodi på børnejulekalenderen Jullerup Færgeby fra 1977, handler om de to tredjegenerationsindvandrere Ali og Hassan på henholdsvis 12 og 13 år, som drømmer om et liv som ægte gangstere i byen Yallahrup Færgeby. Alis helt store idol er den afdøde rapper og - ifølge ham selv i hvert fald - Alis onkel Tupac.

ANNONCE

Hjælp, det er jul, 2011

Denne julekalender, som er en fortsættelse til satireserien Hjælp, min kone er skidesur, handler om juleperfektionisten Helle og hendes julehadende mand Niels. I serien sættes der fokus på temaer som parforhold, skilsmisse og utroskab - selvfølgelig tilsat lidt jul. 

ANNONCE

Jul i kommunen, 2012

Denne kalender er også en fortsættelse af en satireserie, denne gang Valg i kommunen fra 2013. Julekalenderen giver et indblik i arbejdet i den fiktive kommune Givsted, som blandt andet byder på en visionær borgmester, en tør kommunaldirektør og en emsig oppositionsleder. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce