Alien: Covenant er årets helt store skuffelse.

Originaltitel: Alien: Covenant
Instruktør: Ridley Scott
Medvirkende: Michael Fassbender, Katherine Waterston, Danny McBride med flere
Spilletid: 123 minutter
Premiere: 17/5 2017

3/6

Det er gået ned ad bakke for Ridley Scott - manden, der ikke har lavet noget virkelig godt siden Gladiator. Jovist, The Martian, Body of Lies og American Gangster var da alle fine film, men vi snakker altså om en mand, der har mesterværker som Blade Runner og Alien på sit CV. Da den nu 79-årige instruktør for år tilbage afslørede, at han vendte tilbage til Alien-universet, håbede jeg inderligt på, at det skulle blive hans helt store comeback. Men ak og ve. Prometheus var en omgang juks, og den nye Alien: Covenant følger trop som årets indtil videre helt store skuffelse. Et bevis på en instruktør, der simpelthen bare har mistet grebet om sine film.

Alien: Covenant udspiller sig 10 år efter begivenhederne i Prometheus. Rumskibet Covenant er med 2.000 sjæle om bord på vej imod planeten Origae-6, som skal koloniseres. Alle - inklusive Covenants besætning - befinder sig i en dyb hypersøvn, alt imens androiden Walter (Michael Fassbender i en fuldstændig generisk rolle) holder opsyn på gangene. Da en nærliggende stjerne eksploderer og smadrer Covenants solpaneler, efterlader det flere sårede og bringer missionen på afveje. Besætningsmedlemmerne vækkes, og de opdager snart et sted, som mest af alt minder om et uberørt paradis, der ligger meget tættere på rumskibets position end Origae-6. Det besluttes, at man vil udforske denne nye planet. Men paradiset forvandles med ét til et helvede med en trussel, der overgår besætningens værste fantasi. De må væk derfra hurtigst muligt. En ting, der doger lettere sagt end gjort. For lige rundt om hjørnet lurer den dødbringende Xenomorph - alle rumvæseners moder fra den oprindelige Alien-film.

Det kunne lyder som opskriften på den perfekte sci-fi-film, og de første 45 minutter er da også en magtdemonstration i klaustrofobisk sci-fi-horror og mageløs visualitet. Præcis, som Prometheus var. Men da besætningen støder ind i et uventet, men i Prometheus-regi kendt bekendtskab på den nye planet, ramler det. Karaktererne går i full retard-mode og begynder at træffe dumdristige og håbløse beslutninger à la: "Neeeeej, se, en eller anden form for alien - lad mig lige stikke mit hoved helt tæt på den og se, hvad der sker". Yderligere negligeres Xenomorphs betydning for filmen, og monsteret ender ud i blot at være en tilføjelse til filmen, så man kan karakterisere filmen som en Alien-film. Jovist, selvfølgelig er der den forventelige sidste battle imod det legendariske rumvæsen fra de første film, men du sidder alligevelmed en tamfornemmelse, når rulleteksterne toner ind på skærmen. Derudover erdet, der skal være filmens helt store twist en yderst forudsigelig og søgtomgang, som du - medmindre du ikke har meget at rykke rundt med deroppe -selvfølgelig for længst har gættet. Alien:Covenant giver dog flere svar omkring Xenomorphs oprindelse, end Prometheus gjorde. Og det er trods altnoget.

Hvis vi tager fat i skuespillerne, så består rollelisten udover Michael Fassbender hovedsagligt af B-kendisser, hvor Danny McBride (Eastbound & Down) og Katherine Waterston (Inherent Vice) er de mest nævneværdige. Det kommer da også til udtryk ved, at skuespillet er statisk, og karaktererne uden dybde. Desuden har du svært ved at finde ud af, hvem den egentlige hovedrolle er, hvilket ikke er en Alien-film værdig. Du mangler så at sige en Ripley. Nå jo, James Franco medvirker også i det, der måske er hans mest ligegyldige rolle til dato og mere virker som en tilføjelse til det, der skal sælge filmen. Du fristes nærmest til at tro, at Franco har betalt penge for at være med, fordi han syntes, det kunne være sejt at medvirke i en så berømt franchise. Men det skal du se for at forstå - jeg vil ikke spoile noget.

Visuelt er der - som skrevet - selvfølgelig ikke det store at sætte på filmen. For Alien: Covenant er fandeme flot. Og især i IMAX, hvor de store landskabsbilleder - både i rummet og på planeten, vores crew ankommer til - virkelig kommer til sin ret. Men hey, vi taler altså også om en film, der har kostet en lille milliard, så det tekniske burde altså også være på sin plads. Det eneste kritikpunkt, jeg har, er, at der er lige lovligt meget CGI over Xenomorph. Den er nærmest for pæn og poleret, og jeg savner noget af den ægthed, der omkransede monsteret back in the days. Men det er selvfølgelig en smagssag

Hvor om alting er, så har Ridley Scott endnu engang leveret et værk, hvor traileren er bedre end selve filmen -en trailer, der holdt mere, end den kunne love. Alien: Covenant vinder på det visuelle, men taber i dén grad på historien, nerven og spændingen. Jeg har mistet alt for Ridley Scott og tvivler på, at han nogensinde kommer tilbage på rette spor og igen når fordums styrke (thank god, for at han ikke instruerer den kommende sequel til Blade Runner). Et lille 3-tal fra min hånd.