Alien: Romulus går tilbage til horror-rødderne i ny trailer
Den kommende Alien-film lander mellem de to originale
Ridley Scotts originale Alien-film fra 1979 kickstartede et franchise, som siden de har affødt et væld af film, med både sequels, prequels, spin-offs og masser af spil - og den næste installation er lige på trapperne.
I Alien: Romulus finder franchiset tilbage til rødderne i en film der handlingsmæssigt finder sted mellem Alien og Alien 2 (Aliens), i en vaskeægte space-gyser, hvor et nyt intetanende crew støder ind i de gruopvækkende Xenomorphs.
Den kommende film har Ridley Scott listet som producer, men manden der skal fange lyn i en flakse er instruktøren Fede Alvarez, der allerede har solide horrorfilm på CV'et i form af Don't Breathe og Evil Dead (2013).
Den kommende Alien-film har netop fået sin første officielle trailer, og den bør du tjekke ud her - watch out for facehuggers!