Tech & Gadgets

Alt om Absint

I M! 113 testede vi elleve absinter. Læs mere om absint her.

Alt om Absint
M!
Af M! 22. marts 2007
2999331

Af: Morten Greve

 

Legenden om Absint starter tilbage i 1789 i Schweiz hvor “Dr. Pierre Ordinarie” udviklede den giftig-grønne urtedrik med indhold af malurt (eller Artemisia absinthium som den hedder på latin)  og brugte den som medicinske vidunderkur mod alle verdens genvordigheder.  Absint blev nærmest et medicinsk mirakel og lægens patienter forlod den schweiziske læge med store smil på læberne – i meget stiv tilstand.

Absint fik dog først sit rigtig store gennembrud, da den klassiske grønne væske nåede frem til Frankrig og specifikt Paris i 1800-tallet. I den franske hovedstad blev Absint taget til sig af periodens kunstner-elite – og fra dem til alle kunstner-wannabes og den almindelige befolkning. Absinten blev forbundet med en næsten magisk rus, som både gav inspiration og energi. Absinten afløste i en periode vinen, som befolkningens foretrukne nydelsesmiddel og blev ligefrem så populær at timen efter arbejde, hvor befolkningen nød en fyraftens-sjus, blev kendt som “L?Heure Verte” – den Grønne Time, opkaldt efter den grønne absint som blev drukket omkring på cafeerne.

Tiderne skiftede i starten af 1900-tallet da Afholdsbevægelsen fik ødelagt den gode stemning omkring absint, fordi eliksiren efter fik ry af at medføre både alkoholisme og galskab. Helt galt gik det da en schweizisk bonde myrdede sin familie efter en absint-druktur i 1905, (hvor han sjovt nok også havde drukket flere flasker vin og anden spiritus i løbet af dagen).  Sagen blev dødsstødet for absinten, der blev forbudt over det meste af verden.

Forbudet er dog gradvist blevet ophævet inden for EU’s grænser indenfor de sidste par år og man kan nu nyde absint i Danmark, med den begrænsning at den kun må indeholde meget begrænsede mængden af stoffet Thujon. Thujon siges at være den primære årsag til, at absint har medført sindssyge. Absint er dog f.eks. stadig forbudt i USA.

Du kan læse testen af 11 forskellige absinter i M! 113

Sådan drikker du absint 1:

1) Hæld absint i dit glas ? fortynd til en alkoholprocent på ca. 40%
2) Placer en absint-ske med en sukkerknald på skeen.
3) Hæld en smule absint på sukkeret
4) Antænd absint og sukker og lad det karamellisere svagt
5) Blandt det karamelliserede sukker i din absint
6) Drik
7) Bliv meget stiv, hvis du drikker mange af dem

Sådan drikker du absint 2:

1) Hæld absint i dit glas
2) Placer en absint-ske med en sukkerknald eller to på skeen afhængig af hvor sød du vil have den
3) Lad køligt vand langsomt risle over sukkeret til du har fortyndet absinten til ca. 40%
4) Drik
5) Bliv meget stiv, hvis du drikker mange af dem

PS VR2 er faldet i pris – nu bliver virtual reality pludselig fristende

Læs også: PS VR2 er faldet i pris – nu bliver virtual reality pludselig fristende

Hvorfor det er en dårlig idé at genbruge selv de stærkeste passwords

Læs også: Hvorfor det er en dårlig idé at genbruge selv de stærkeste passwords

Tech & Gadgets

Se flere artikler